*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Virksomhed overvågede medarbejderes hyggekrog i skjul og skal nu betale bøde på 25.000 kr.

Det kan koste virksomheder dyrt at overvåge deres medarbejdere i det skjulte, fastslår ny dom.

Erhverv
Medarbejdere skal i langt de fleste tilfælde have besked om, at de bliver videoovervåget. Foto: Polfoto

Hvis virksomheder gerne vil videoovervåge deres medarbejdere, gælder det om at informere medarbejderne om det. Ellers kan det koste dyrt. Arbejdsretten har netop givet en virksomhed en bøde på 25.000 kr. for at have videoovervåget medarbejdernes hyggekrog uden at fortælle dem om det.

Hyggekrogen, der lå i et afsidesliggende lokale på virksomheden, var indrettet med borde, stole og et køleskab med øl. Ifølge virksomhedens alkoholpolitik var det ulovligt at drikke alkohol i arbejdstiden. Virksomheden satte skjult videoovervågning op for at finde ud af, hvem der brugte hyggekrogen.

Virksomheden skiltede ikke med overvågningen og fortalte heller ikke medarbejderne om den. Selvom virksomheden andre steder skiltede med overvågning, var det ikke nok, og den skjulte videoovervågning var altså ulovlig.

»Medarbejderne skal underrettes inden overvågningen begynder. Det er den altovervejende hovedregel. Det er kun, hvis underretningen vil forspilde formålet, at der helt undtagelsesvist kan overvåges skjult. Der skal i så fald være en konkret, begrundet mistanke om noget alvorligt,« siger Maria Adamopoulos, der er advokat i Dansk Industri, om reglerne for overvågning af medarbejdere generelt.

Virksomheden fjernede selv overvågningen efter en måned, fordi den fik mistanke om, at medarbejderne havde opdaget overvågningen. Herefter tog medarbejdernes fagforening sagen i Arbejdsretten, fordi den mente, det var brud på DA og LO’s aftale om kontrolforanstaltninger.

Og det var Arbejdsretten enig i. Retten konkluderede, at skjult overvågning er i strid med både DA og LO’s aftale og med lov om overvågning, fordi virksomheden ikke havde opsat skilte og givet medarbejderne besked om overvågningen.

»Videoovervågning er en kontrolforanstaltning. For at man kan indføre det, skal det være driftsmæssigt begrundet. Overvågningen må ikke være krænkende for medarbejderne. Man må f.eks. ikke overvåge på toiletter, i omklædningsrum o.lign.,« siger Maria Adamopoulos.

Samtidig må virksomheder ikke bare bruge den overvågning, der bliver sat op for at undgå tyveri, til også at overvåge medarbejderne.

»Man skal som medarbejder vide, at ens arbejdsgiver har indført kontrolforanstaltninger via overvågningen, og at det kan bruges til at kontrollere medarbejderne og ikke kun til at undgå tyveri,« siger Maria Adamopoulos.

Endelig er der også regler for, hvem der må se overvågningen af medarbejderne.

»For at overholde persondataloven er det kun dem, det er mest nødvendigt for, der må se overvågningsvideoen. Man må heller ikke opbevare overvågningen længere end højst nødvendigt. Det er en konkret og individuel vurdering fra sag til sag, hvor længe det er nødvendigt. I nogle tilfælde gælder dog en frist på 30 dage,« siger Maria Adamopoulos.

Læs også