*

Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Krig om flypassagererne: Norwegian har snart flere passagerer end SAS

Norwgian har i mange år stået i skyggen af SAS, men alt tyder på, at 2017 bliver året, hvor de to flyselskaber bytter plads. Foto: Johan Nilsson/Scanpix.

Det går godt for det norske lavprisselskab Norwegian, der år for år øger antallet af passagerer. Alt tyder på, at Norwegians passagerfremgang i januar gør selskabet til det største i Skandinavien foran SAS AB . Det skriver Børsen.

Mens Norwegian på bare fem år næsten har fordoblet antallet af passagerer, har udviklingen været langt mere flad hos SAS.

»Norwegian er gået fra at være et lokalt flyselskab til nu også at være et internationalt selskab, og man ser tydeligt, at vores internationale strategi er ved at manifestere sig,« siger Thomas Ramdahl, der er kommerciel direktør i Norwegian, til Børsen.

Norwegian havde i 2016 29,3 mio. passagerer. SAS offentliggør først senere onsdag tal for hele 2016, men i november var SAS oppe på 27,3 mio. passagerer, og forventningen er, at SAS rammer 29,3 mio. passagerer i 2016.

SAS mener dog ikke, at de to store skandinaviske flyselskaber tilbyder det samme til kunderne.

»Vi fokuserer på de frekvente rejsende, som flyver til og fra Skandinavien. Vi har fast track, lounges og andre fordele, som vi holder fast i og investerer i, og som vores kunder forventer af os. Men fordi der er stor konkurrence, og priserne hele tiden bliver presset, bliver vi selvfølgelig nødt til at kigge på, hvad der giver mening for vores kunder,« siger Mariam Skovfoged, der er pressechef i SAS, til Børsen.

BRANCHENYT
Læs også