*

Erhverv
MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Annonce
0

Så vild er væksten i Københavns Lufthavn

Mere end 2,4 mio. ekstra rejsende i Københavns Lufthavn i 2016. Væksten er langt over det normale niveau.

Erhverv
Passagererne strømmede til Købenavns Lufthavn i 2016.
Foto: Jens Dresling.

2016 var et af de bedste år nogensinde for Københavns Lufthavn. Antallet af passagerer steg langt mere end gennemsnittet for de seneste år. Det skyldes ikke mindst, at lavprisselskaberne i stor stil satser på nye ruter til og fra København.

Antallet af rejsende steg med hele 9,1 pct., og lufthavnen fik mere end 2,4 mio. ekstra passagerer, så det samlede antal for første gang passerede 29 mio.

»Vi har de senere år arbejdet ihærdigt på at udvide antallet af direkte ruter. Vi har i dag flere end 160 direkte ruter ud i verden, og det er en væsentlig årsag til, at flere vælger at rejse hertil, ligesom det giver danske og sydsvenske rejsende gode muligheder for at komme direkte frem til deres rejsemål,« siger Thomas Woldbye, adm. direktør i Københavns Lufthavne A/S.

Vi har i dag flere end 160 direkte ruter ud i verden, og det er en væsentlig årsag til, at flere vælger at rejse hertil.

Thomas Woldbye, adm. direktør i Københavns Lufthavne A/S.

Det er den europæiske trafik, der har haft markant fremgang med en stigning på to mio. passagerer. Det er netop på disse ruter, lavprisselskaberne konstant åbner nye ruter og tilfører ekstra kapacitet.

En stor del af væksten i Københavns Lufthavn skyldes således Ryanair, der nu har 19 direkte ruter fra København mindre end to år efter etableringen i foråret 2015. Det irske lavprisselskab er på kort tid blevet det tredjestørste flyselskab i København.

Men også den interkontinentale trafik havde betydelig vækst med 10,9 pct. flere passagerer. Både SAS og Norwegian har åbnet nye ruter, mens de mellemøstlige selskaber Emirates og Qatar Airways har indsat ekstra kapacitet.

Lufthavnen har fremgang på alle områder. Indenrigstrafikken steg med 6,1 pct., og det er bl. a. den største indenrigsrute fra Aalborg, som har vækst.

Der var også flere passagerer på charterflyene, som havde en fremgang på 3,9 pct.

Ifølge lufthavnen er det især antallet af fritidsrejsende, som er øget, men der er også mere forretningstrafik.

»Vores strategi handler om at skabe vækst både i netværkstrafikken og i point-to-point-trafikken. Vi kan konstatere, at væksten er sket på begge områder i 2016. Det er et udtryk for, at Danmark får god andel af den globale vækst i flytrafikken. Vores ambition er at fastholde vores position som en attraktiv lufthavn for begge typer af selskaber,« siger Thomas Woldbye.

Læs også