*

Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

L'Oreal overvejer at sælge The Body Shop

Det franske kosmetikimperium undersøger muligheden for at sælge butikskæden The Body Shop, som har mere end 3.000 butikker.

The Body Shop blev grundlagt i 1976 af Anita Roddick, som var en af de første, der for alvor begyndte at advokere for at benytte naturlige ingredienser i skønhedsprodukter.  Foto: AP Photo/Michael Probst

Den franske kosmetikgigant L'Oreal overvejer at sælge den verdensomspændende butikskæde The Body Shop, som L'Oreal har ejet siden 2006.

Det skriver BBC.

Salget hos The Body Shop, der sælger skønhedsprodukter, dykkede i 2016. Det har nu fået L'Oreal til at overveje sine muligheder. The Body Shop har mere end 3.000 butikker i 66 lande og omkring 22.000 ansatte.

I Danmark har kæden cirka 40 butikker.

»Vi vil udforske alle strategiske muligheder for ejerskabet af The Body Shop. Det vil give kæden de bedste muligheder for at fortsætte sin udvikling,« skriver L'Oeal i en regnskabsmeddelelse, men understreger, at ingen beslutning er truffet endnu.

Salget i The Body Shops butikker faldt med 4,8 pct. i 2016. L'Oreal derimod havde et godt år og øgede salget med cirka 2 pct., ifølge Financial Times.

The Body Shop blev grundlagt i 1976 af Anita Roddick, som var en af de første, der for alvor begyndte at advokere for at benytte naturlige ingredienser i skønhedsprodukter. L'Oreal har ejet The Body Shop siden 2006, hvor kæden blev købt for 7 mia. kr.

L'Oreal er ejet af Europas rigeste kvinde, den 94-årige Liliane Bettencourt, der som datter af L’Oreals grundlægger, Eugène Schueller, er enearving til det enorme kosmetikimperium.

Hun og resten af Bettencourt-familien har en samlet formue på over 300 mia. kr.

BRANCHENYT
Læs også