*

Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Lolland og Falster håber på flere par i fremtiden

En stor andel af de 30-49-årige, der bor alene, bor i Danmarks yderkommuner, heriblandt Lolland og Falster.

Havnebyen Nysted på Lolland. Foto: Morten Langkilde.

Hver syvende person mellem 30 og 49 år bor alene, og en del af dem bor i Danmarks yderkommuner.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik fredag.

Voksne der bor alene findes især i storbyerne, men også i flere af landets yderkommuner. Ærø og Lolland er eksempelvis blandt kommuner med den højeste andel af de 30-49-årige, der bor alene.

På Lolland har man sat initiativer i gang for at vende udviklingen og tiltrække par og familier, det fortæller Lollands viceborgmester, Henrik Høegh (V).

- Vi ser meget gerne, at flere par og familier flytter hertil. Vi har derfor lavet en ægtefællestrategi, der betyder, at vi kan tilbyde jobgaranti til ægtefæller, siger han.

I kommunen har man i længere tid været opmærksom på problematikken, og tallene kommer derfor ikke bag på viceborgmesteren.

- Vi ved godt, at vi har et mindre børneantal og flere singler, så vi forsøger at gøre det attraktivt for familierne, siger han.

Ægtefællestrategien trådte i kraft for et år siden, og kommunen har store forventninger til tiltaget.

Nabokommunen Falster er også en af de steder, hvor en større andel af de 30-49-årige bor uden partner eller børn.

Her er de nye tal en overraskelse for Martin Lohse, der er formand for kultur, turisme og bosætningsudvalget i Guldborgsund Kommune.

- Det er ikke noget, vi har italesat, så det kommer faktisk bag på mig, at det forholder sig sådan, siger formand for kultur, turisme og bosætningsudvalget i Guldborgsund Kommune, Martin Lohse, der repræsenterer Guldborgsund-Listen.

En del af forklaringen er, at de billige huspriser på Falster tiltrækker voksne mennesker, der bor alene, tror han.

I alt bor 204.000 mænd og kvinder mellem 30 og 49 år alene, viser tallene fra Danmarks Statistik.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i netop 30-49-årige, da man i denne alder typisk bor med en partner.

BRANCHENYT
Læs også