*

Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Danske Banks formand står til lønhop på knap 20 procent

Bestyrelsen for Danske Bank foreslår aktionærerne, at formand Ole Andersen får en lønforhøjelse på knap 300.000 kr. om året.

Formanden for Danske Bank, Ole Andersen, står til lønforhøjelse ved den kommende generalforsamling. Foto: Tobias Nørgaard Pedersen

Bestyrelsesformand i Danske Bank Ole Andersen skal have mere i løn.

Det mener storbankens bestyrelse, der indstiller til generalforsamlingen, at formandshonoraret skal stige med 19 pct. svarende til næsten 300.000 kr. om året.

»Bestyrelsen foreslår, at basishonoraret bliver forhøjet med 10.000 kr. fra 515.000 kr. til 525.000 kr., og at formandens honorar forhøjes fra 3 x basishonorar til 3,5 x basishonorar,« fremgår det af indkaldelsen til generalforsamling, der er offentliggjort fredag eftermiddag.

Danske Bank kom for nylig ud af 2016 med et overskud på små 20 mia. kr. efter skat. Selskabet afholder generalforsamling d. 16. marts.

Ole Andersen er hidtil blevet betalt 1.545.000 kr. om året for at være formand for bestyrelsen. Stemmer aktionærerne ja til forslaget fra bestyrelsen, kommer hans formandshonorar til at udgøre 1.837.500 kr. i stedet.

Dertil kommer såkaldte udvalgshonorarer og tillægshonorarer til udvalgsformænd. Ingen af disse foreslås ændret.

Ole Andersen er formand for bestyrelsens aflønningsudvalg samt nomineringsudvalget. Han er også medlem af risikoudvalget. Det fremgår af Danske Banks hjemmeside.

Lægger man disse ekstra honorarer oven i formandshonoraret, havner den samlede aflønning af Ole Andersen efter de nye satser på 2.357.500 svarende til en samlet lønstigning på 14 pct.

Ole Andersen blev i 2015 kåret som Årets Bestyrelsesformand af PwC. Foruden Danske Bank er han formand for Bank & Olufsen og Chr. Hansen.

BRANCHENYT
Læs også