Erhverv
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Storbank bliver undersøgt efter forsikringsfusk

Storbanken Wells Fargo har opkrævet bilforsikringer af kunder, der ikke har bedt om det.

Storbanken Wells Fargo vader i dårlige sager og skal nu undersøges for forsikringsfusk af en californisk tilsynsmyndighed. Foto: Ben Margot/AP

Den amerikanske storbank Wells Fargo bliver nu genstand for en undersøgelse, efter at det er kommet frem, at den har fusket med bilforsikringer.

Nyhedsbureauet Reuters oplyser, at tilsynsmyndigheden i Californien, USA, indleder en undersøgelse af Wells Fargo og forsikringsselskabet National General Insurance.

Det sker, efter at det i sidste uge blev afsløret, at Wells Fargo har opkrævet betaling for bilforsikringer fra kunder, der optog billån, selv om kunderne ikke havde bedt om forsikringerne. Banken har lovet at holde 570.000 kunder skadesløse og anslår, at det vil koste 500 mio. kr.

Samtidig med skandalesagen om forsikringer er en anden skandale om oprettelsen af fupkonti til kunder eskaleret. Wells Fargo har tidligere erkendt, at ansatte for at nå ambitiøse salgsmål har oprettet 2,1 mio. konti til kunder, som kunderne ikke har bedt om og intet anede om, men som de har betalt gebyrer for.

I fredags orienterede Wells Fargo det amerikanske finanstilsyn om, at der kan være tale om et betydeligt større antal fupkonti end først antaget. I den sag har banken betalt først 1,2 mia. kr. og siden 890 mio. kr. i henholdsvis bøder og erstatninger.

Bankens indberetning til tilsynsmyndighederne indeholdt også et løfte om, at den vil betale 675 mio. kr. i en tredje sag, hvor den er beskyldt for at opkræve ulovlige gebyrer af krigsveteraner i forbindelse med refinansiering af boliglån.

BRANCHENYT
Læs også