*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Kina slutter stribe af devalueringer

De kinesiske myndigheder har sat en stopper for en uges gradvis devaluering af landets yuan, og det har beroliget investorerne en smule og dæmpet efterspørgslen på sikre havne, i særdeleshed den japanske yen.

Investor

Fredag er yuans "fixing" - den daglige centralkurs over for dollar fastsat af landets centralbank - 0,02 pct. stærkere end torsdagens referencerente og ligger på 6,5636 yuan per dollar.

Dermed er syv dages gradvist svagere yuan-fastsættelser afsluttet. Samlet er yuan svækket 1,42 pct. over de seneste otte dage, hvilket har skabt panik på Kinas aktiemarkeder og i to tilfælde ført til så store brandudsalg, at aktiemarkedets lukkemekanisme, der smækker døren i ved fald på 7 pct. i de ledende kinesiske indeks, er trådt i kraft.

Fredagens fixing har dog for en stund sat en stopper for panikken og reduceret efterspørgslen på sikre havne. Dermed svækkes den japanske yen for første gang i 2016.

- Yen ændrede kurs og faldt efter fixingen. Mens fixingen af yuan har rokket ved markederne de sidste dage, var der også tro på, at myndighederne ikke vil lade det falde én vej, siger Yousuke Hosokawa, leder af valuta-teamet hos Sumitomo Mitsui Trust Bank, til Bloomberg News.

Yen svækkes 0,7 pct. over for euro til et niveau på 128,72 yen per euro mod 127,84 yen per euro torsdag eftermiddag dansk tid.

Yen svækkes ligeledes 0,2 pct. over for dollar og handles i et niveau på 118,33 yen per dollar mod 118,08 yen per dollar torsdag eftermiddag.

Euro styrkes fredag morgen godt 0,5 pct. over for dollar til et niveau på 1,0879 dollar per euro. Ved dansk børslukketid torsdag kostede en euro 1,0827 dollar.

Læs også
Annonce