*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

USA/tendens: Positiv stemning i Europa ser ud til at smitte af

Alt tyder på, at det bliver til en positiv åbning på det amerikanske aktiemarked tirsdag, efter at en behersket stemning fra morgenstunden på de europæiske markeder er blevet skiftet ud med positive takter og pæne stigninger.

Investor

Futures for de tre toneangivende amerikanske indeks, S&P 500, Dow Jones og Nasdaq, indikerer også alle stigninger på over 1 pct.

Den gode start på anden handelsuge i det nye år er tiltrængt for de amerikanske investorer, der i sidste uge var vidner til den værste start på året i flere år med fald på over 6 pct., målt på det brede S&P 500-indeks.

På den selskabsspecifikke front vil der tirsdag være fokus på blandt andre aluminiumsproducenten Alcoa, som mandag efter børslukketid offentliggjorde helårsregnskab. Det viste, at selskabet ikke kunne leve op til forventningerne til omsætningen, som faldt 6 pct. fra 2014.

Ifølge CNN Money skyldes faldet i omsætningen, at metalpriserne over den seneste tid er dalet. Allerede i den sene handel mandag dykkede selskabets aktie 2 pct., efter at selskabet leverede regnskab.

I det amerikanske formarked falder Alcoa-aktien 0,1 pct. til 7,99 dollar.

Fokus vil der formentlig også komme på den britiske supermarkedskæde Tesco, som også er børsnoteret i USA. Det sker, efter at selskabets aktie er steget over 5 pct. på børsen i London, efter at en konkurrent har annonceret bedre end ventede salgstal for julen. Tesco offentliggør julesalgstal på torsdag.

I formarkedet handles Tesco-aktien uændret.

Amerikanske CSX, der er en internationalt fragtselskab, vil efter markedets lukning tirsdag annoncere sine resultater for kvartalet. I formarkedet stiger aktien 1,2 pct. til 23,79 dollar.

Læs også
Annonce