*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Markedsrapport: Det lysner på Wall Street, mens olieprisen styrtdykker

Det blev en grøn dag på aktiemarkedet, hvor både de ledende amerikanske, europæiske og danske aktieindeks endte i plus. Samtidig faldt olieprisen endnu en gang til et niveau, der ikke er set lavere siden december 2003.

Investor
Foto: AP

Efter en katastrofestart på året for det amerikanske aktiemarked, blev tirsdag en bedre dag på Wall Street, hvor de tre toneangivende indeks klatrede alle i et plus.

Det var især energi-aktierne, der trak kursen op, ligesom Apple og andre teknologi-aktier bidrog til, at indeksene endte i små plusser tirsdag aften.

Det industritunge indeks Dow Jones endte med en stigning på 0,72 pct. til kurs 16,516,43, mens S&P 500 steg 0,78 pct. til kurs 1,938,75. Endelig blev det til et nøk op på 1,03 pct. for det teknologiprægede Nasdaq indeks til kurs 4,685,92.

Det var dog olieprisen, der igen stjal billedet med endnu et fald tirsdag, hvor prisen for en tønde råolie, der kaldes crude oil WTI, røg ned på ca. 30 dollars. Tirdagens lave oliepris er ifølge CNN Money ikke set så lav siden december 2003, mens man kun skal tilbage til juni måned i 2014 for at se en markant højere pris på 108 dollars.

I Europa var det især bilproducenterne, der tirsdag oplevede stigninger, efter at en prognose fra bilindustrien forventer langt større bilsalg på det kinesiske marked i år, da regeringen har sænket skattetrykket på køb af små biler.

Samlet endte dagen for Stoxx 600-indekset, der består af 600 selskaber fra 18 lande i Europa, med en stigning på 1,4 pct. 

Herhjemme blev det til en grøn tirsdag på aktiemarkedet, hvor det blandt eliteaktier især var Genmab A/S og Vestas Wind Systems A/S , der kunne glæde sig over stigninger. Biotekselskabet Genmab endte med en stigning på 3,5 pct. til 874 kr., mens vindmøllekoncernen Vestas steg 2,8 pct. til 454,30 kr. – begge uden der umiddelbart lå specifikke nyheder, som skulle sætte gang i handlen.

Samlet sluttede C20 Cap-indekset tirsdag med en stigning på 1,1 pct. til indeksværdi 993,64.

Tirsdagens største vinder var dog at finde uden for C20 Cap, hvor isoleringsvirksomheden endte med et stort plus på over ti pct. for både A og B-aktien. Rockwool-aktien fik medvind efter tidligere på dagen at have opjusteret forventningerne til indtjeningen i 2015 efter effektiviseringer og lavere omkostninger til energi, råvarer og transport.

I bunden af indekset nåede telegiganten TDC A/S , der inkasserede et fald i akien på 2,6 pct. til 33,53 kr. Et fald, der kommer i kølvandet efter en selskabsmeddelelse tirsdag om, at TDC vil annoncerede en række nye teknologiske løsninger, som efter planen skal være klar i løbet af de kommende måneder.

Læs også