*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Obligationer åbning: Renten falder fra handelsstart

Investor

Renten på den toneangivende tiårige statsobligation falder onsdag morgen til 0,84 pct., hvilket er 3 basispoint mindre end ved lukketid tirsdag eftermiddag.

Ifølge Nordeas rentestrateg, Morten Hassing Povlsen, kan faldet blandt andet skyldes udviklingen på det amerikanske rentemarked tirsdag, hvor den toneangivende tiårige T-bond lukkede med en rente på 2,11 pct. efter et fald på 7 basispoint i forhold til lukketid mandag. I dagens løb var renten helt nede i 2,08 pct.

- Der er en vis afsmittende effekt i de europæiske renter onsdag morgen. Torsdag var der blandt andet auktion over treårige T-bonds, og her kunne vi se, at der stadig er købsinteresse, siger Morten Hassing Povlsen til Ritzau Finans.

- Men generelt er det en stille og rolig åbning, vi ser i dag, påpeger rentestrategen.

Natten til onsdag er der kommet forholdsvis positive handelstal fra Kina, der var bedre end ventet. Den kinesiske eksport målt i yuan steg med 2,3 pct. i december, hvor analytikerne havde ventet et fald på 4,1 pct., mens importen "kun" droppede med 4 pct. mod et forventet fald på 7,9 pct.

- De kinesiske handelstal er bedre - eller rettere sagt mindre dårligere - end forventet, og samlet set viser tallene tegn på stabilisering. Tallene giver den kinesiske regering vished om, at tingene bevæger sig i den rigtige retning, hvilket bør dæmpe lysten til at devaluere yderligere, skriver Tine Choi, seniorstrateg i Nordea, i en kommentar til onsdagens udvikling på de finansielle markeder.

Nøgletalskalenderen er næsten tom onsdag, hvor der blot sættes tal på industriproduktionen i Eurozonen for november. Og onsdag aften kommer der en frisk konjunkturrapport fra den amerikanske centralbank Federal Reserve - den såkaldte Beige Book, som giver et billede af den aktuelle tilstand i amerikansk økonomi.

Læs også
Annonce
Annonce