*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Finans
0

Økonom: Scandinavian Tobacco Group er en moden forretning

Det er positivt med selskaber, som kan tilføre noget nyt på den danske fondsbørs, ligesom tilfældet er med Scandinavian Tobacco Group, der torsdag melder sig parat til at blive børsnoteret.

Investor

Spørgsmålet er dog, om de private investorer er klar til at tage godt imod et selskab med produkter, som i visse kredse er i noget, som minder om investeringsmæssigt "bad standing".

Sådan lyder vurderingen fra Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet, om den mulige børsdebutant, som er en af verdens førende producenter af cigarer og traditionel pibetobak.

- Scandinavian Tobacco Group har tidligere været forsøgt afsat til andre aktører. Investorerne vil således formentlig og forhåbentlig have det med i deres overvejelser og forlange at få tilbudt en pris, som ikke modsvarer, hvad andre aktører har sagt nej til, siger Per Hansen i en skriftlig kommentar.

Investeringsøkonomen trækker en parallel til olieselskabet OW Bunker, der efter at være blevet børsnoteret i foråret 2014 siden røg af børsen oven på en konkurs.

- Skrækeksemplet var OW Bunker, hvor fire indikative bud lå på cirka 33 pct. af det, som OW Bunker endte med at få solgt aktierne til, påpeger Per Hansen.

Ifølge Nordnets investeringsøkonom er Scandinavian Tobacco Group ikke en vækstcase, men en moden forretning.

- Man kan mene, at tobak og våben er uetisk, men det er fortsat lovligt. Både at sælge og ikke mindst at investere i. Våben og tobak har langsigtet i investeringsmæssig henseende været en "afkasttorn i øjet" på dem, som t

ænker i rendyrkede etiske baner, siger Per Hansen.

Hvis og når den skandinaviske tobakskæmpe ender med at komme på børsen, vurderer Per Hansen, at de private investorer vil være klar til at gøre en fornuftig handel.

- Spørgsmålet er, om Scandinavian Tobacco Group og emissionsbankerne i tilstrækkeligt omfang har lært af fortiden og udbyder aktien til en pris, som afspejler udvalgte investorers forbehold og "læren fra den nære fortid", siger investeringsøkonomen.

JP Morgan bliver den ledende koordinator for børsnoteringen sammen med Deutsche Bank og Nordea Markets, som også vil agere koordinatorer og bookrunners. Carnegie og FIH Partners vil desuden bistå børsnoteringen.

Læs også
Annonce