*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Børsløft efter tiltrængt hviledag

Det blev en dag med mindre stigninger på det amerikanske aktiemarked efter en blodrød fredag. Også de danske aktier så grønt bortset fra Novozymes.

Investor
Det blev en lidt bedre dag på det amerikanske marked tirsdag, der endte med mindre plusser for to af de tre toneangivende indekser. Foto: Thomas Borberg

Sidste uge sluttede katastrofalt på børsen i New York, hvor aktiekurserne styrtdykkede. Det fik flere medier til at kalde det »en rød fredag«, efter at Standard & Poors indekset over de 500 største aktier faldt til det laveste niveau siden august sidste år.

Derfor lignede mandag en tiltrængt hviledag, hvor børserne i USA var lukket pga. Martin Luther King-helligdagen, og det gav da også mere energi til investorerne, der sendte de amerikanske aktier op tirsdag.

Handlen endte med grønne tal for de to af de tre toneangivende aktieindeks, S&P 500 og Dow Jones, mens det så mindre sjovt ud for Nasdaq, som endte med et lille fald på 0,26 pct. til 4,476.95.

Dow Jones steg til gengæld med 0,17 pct. til 16,016.02 og S&P 500 steg 0,05 pct. til kurs 1,881.33.

Blandt dagens vindere var streamingtjenesten Netflix, der steg næsten 4 pct. i dagens handlen efter tal for fjerde kvartal, der overraskede analytikerne positivt.

Både på børsen i København og i Europa var der også fin stemning tirsdag, efter at mange reagerede på de noget skuffende nøgletal fra den kinesiske økonomi.

Det paneuropæiske Stoxx 600-indekset lukkede tirsdag med en stigning på 1,3 pct. til kurs 332,93, hvor især den svenske Fingerprint Cards-aktie toppede efter sin bedste børsdag i 11 uger.

Investorerne syntes generelt mere risikolystne denne tirsdag, og i København endte det for det toneangivende C20 Cap-indeks med en optur på 1,4 pct., som nåede 955,45 point. Hele 19 ud af 20 aktier i indekset blev sendt op, mens den helt store taber blev Novozymes-aktien.

Aktien fik et ordentligt hak i tuden tirsdag efter et regnskab i morgentimerne, som skuffede investorerne. Regnskabet fra enzymproducenten indeholdte lidt skuffende resultater samt en nedjustering af de langsigtede vækstmål. Derudover havde Novozymes i fjerde kvartal en svagere udvikling på både top- og bundlinjen, end hvad der var ventet af analytikerne.

I den anden ende af indekset kunne Vestas glæde sig over en tirsdag i top. En anbefaling fra den amerikanske Bank of America, som har placeret virksomhed på sin fineste liste ”Europa 1”, løftede Vestas-aktien med 6 pct. til kurs 441,20 kr.

Topplaceringen i C20-Cap kunne vindmøllegiganten tirsdag dele med Genmab, Pandora og Danske Bank, der alle endte med stigninger på mellem 2 til 5 pct.

Læs også