*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Nordea: Olieprisfald ødelægger investorernes humør

Den store oliepriskrig
Foto: Eugene Hoshiko/AP

Det så ud til, at tirsdag ville gå hen og blive den hidtil bedste dag på de aktiemarkederne i USA og Fjernøsten. Men et nyt fald i olieprisen satte brat en stopper for det scenarie.

- Godt nok lukkede både Fjernøsten og Europa i pæne plusser tirsdag, men USA måtte efter en pæn start lukke dagen stort set i nul. Investorernes største bekymring - yderligere fald i olieprisen - var endnu engang den store synder, da olieprisen faldt til under 28 dollar per tønde svarende til det lavest niveau i 12 år, påpeger Nordeas seniorstrateg Tine Choi.

En vejrlig varm afslutning på 2015 betød et fald i efterspørgslen på olie, og ifølge Det Internationale Energiagentur , EIA, var det med til at gøre forskellen mellem udbud og efterspørgsel endnu større i årets sidste kvartal. Ifølge Tine Choi slår agenturet også fast, at billedet formentlig ikke kommer til at ændre sig i første halvår af 2016, hvor der stadig vil et overudbud og dermed et stadig stigende pres på lagringskapacitet.

- Faldet i olieprisen betyder imidlertid, at vi nærmer os det punkt, hvor indtægterne for mange af de amerikanske producenter bliver lavere end de daglige produktionsomkostninger fraregnet etableringsomkostninger. Når det sker må man forvente, at vi ser et kraftig fald i udbuddet og dermed en vending i priserne, lyder det fra seniorøkonomen.

Men inden da forventer Tine Choi fortsat fald i aktiekurserne onsdag morgen.

- Hvor store aktiekursfaldene bliver, vil afhænge af udviklingen i olieprisen - men kønt bliver det formentligt ikke, siger Tine Choi.

Onsdag morgen fortsætter kursfaldene på de asiatiske markeder med fald på helt op til 3,7 pct.

Læs også