*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

USA's aktiemarked rejste sig oven på en rødglødende dag

Olieprisens nedtur satte endnu en dag sit præg på aktiehandlen, hvor der var store fald i USA, hvis tre toneangivende indeks dog hentede en stor del af det tabte i de sidste handelstimer.

Investor
De styrtdykkende oliepriser satte sit præg på aktiemarkederne onsdag, der både faldt i USA og Europa. Foto: Magnus Holm

De amerikanske aktier fulgte fra start Europas nedtur, men rettede sig i de sene handelstimer.

Der var blodrødt på det amerikanske aktiemarked fra start, hvor de tre toneangivende amerikanske aktieindeks, S&P 500, Dow Jones og Nasdaq, alle styrtede over 1 pct. få minutter efter onsdagens handel blev ringet i gang.

»Al bekymring i markedet knytter sig til Kina og olie,« sagde Ross Yarrow, som er aktiedirektør for det amerikanske marked i Robert W. Baird & Co., til Bloomberg News onsdag.

Men trods uroen endte handelsdagen dog knap så galt og kun med mindre fald. Nasdaq sluttede således med et fald på 0,16 pct. til 4.470,01, Dow Jones faldt 1,56 pct. til 15.766,74 og S&P 500 røg ned med 1,19 pct. til 1.858,90.

For Nasdaq var det et tilbagetog fra et fald på hele 3,7 pct. primært ført an af medicinal-aktier og flere small-cap aktier.  

Energiselskaberne sank dog endnu ned til et niveau, der ikke er set lavere i fem år, især er det svært for olieselskaberne, hvor Chevron Corp. faldt med 3,1 pct.

I Europa var de lave oliepriser også med til at presset især olieproducenterne- og leverandørerne, der fik en stejl nedtur på aktiemarkedet, og samlet set røg underindekset for olie- og gasselskaberne i det brede europæiske Stoxx 600-indeks ned med 5,1 pct. 

I Norge blev det til en kæmpe øretæve til borerigselskabet Seadrill, der på børsen i Olso styrede med hele 29,1 pct., hvilket gjorde aktien til den mest faldende blandt Europa Stoxx 600-selskaberne.  Også det britiske olieselskab Tullow Oil fik bekymringen at mærke med et dyk på 7,7 pct., ligesom de store olieselskaber Shell og BP’s aktier lukke med et minus på henholdvis 7 pct. og 4,2 pct.

Også på det danske aktiemarked fik de svækkede kinesiske økonomi og rutsjeturen ned for olieprisen sin indvirkning onsdag.

I det toneagivende C20-Cap indeks blev til onsdag til store fald for blandt andre Pandora A/S , der måtte ned med 5 pct., og også Genmab A/S , som faldt 4,4 pct.

Størst fokus var der onsdag på NKT-aktien, som Finans kunne fortælle arbejder hen et salg af sin NKT Cables-division, som NKT Holding A/S har hyret den amerikanske investeringsbank JP Morgan til at se på. En historie som industrikæmpen onsdag afkræftede i en børsmeddelelse.

Alligevel blev onsdag en god dag for NKT-aktien der endte med en stigning på 4,3 pct. til kurs 343,30 kr.

Den store uro på aktiemarkedet satte dog også sit markante spor på børsen i København, og C20 Cap-indeks endte dagen med et fald på 3,3 pct. til 923,88. 

Læs også
Annonce