*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

USA/tendens: Udsigt til stigninger trods skuffende tal

Investor

Den amerikanske aktiehandel lægger op til en skrøbelig stigning fra starten på en travl handelsdag torsdag trods skuffende nøgletal.

Handel med futures på de toneangivende indeks peger mod stigning på 0,2 pct. for det brede S&P 500-indeks, på 0,6 pct. for teknologiindekset Nasdaq og på 0,03 pct. for de tunge aktier i Dow Jones-indekset.

Dagens inspiration kommer fra regnskaber fra blandt - mange - andet Time Warner Cable, Eli Lilly, Blackstone, Caterpillar, Abott Laboratories. Ford, Harley Davidson, Visa samt fra nøgletal for ordreindgangen på varige goder og nytilmeldte ledige.

Amerikanske Eli Lilly, der er en stor konkurrent til Novo Nordisk på markedet for diabetespræparater, leverede en positiv overraskelse, når det kom til insulinsalget i fjerde kvartal.

Salget af det hurtigtvirkende insulin Humalog steg med 10 pct. rapporteret til 798,7 mio. dollar på verdensplan og overgik dermed analytikerforventningerne, som lød på 732,7 mio. dollar ifølge Bloomberg News. Aktien stiger 0,9 pct. i formarkedet.

Også det kinesiske internethandelsselskab Alibaba, der også er noteret i New York, har torsdag leveret et noget bedre end ventet regnskab for tredje kvartal af selskabets forskudte regnskabsår.

Omsætningen landede i kvartalet på 34,5 mia. yuan, mens den justerede indtjening per aktie blev 6,43 yuan. Til sammenligning havde analytikerne ifølge Bloomberg News ventet en omsætning på 33,2 mia. yuan og en indtjening per aktie på 5,81 yuan. Aktien stiger 3,3 pct. i formarked.

Facebook fik et justeret overskud per aktie på 0,79 dollar, hvor analytikerne hade ventet et overskud på 0,68 dollar per aktie. Omsætningen lød på 5,84 mia. dollar mod de ventede 5,37 mia. dollar, og det månedlige antal brugere i fjerde kvartal steg til 1,59 mia. sammenlignet med et ventet brugerantal på 1,58 mia. Det viste regnskabet, der blev offentliggjort efter lukningen onsdag. Op til torsdagens handel ligger aktien 14,4 pct. højere.

Elektronikvirksomheden Texas Instruments kom lidt bedre ud af fjerde kvartal end ventet. Koncernens justerede overskud løb op i 0,71 dollar per aktie mod analytikernes estimerede overskud på 0,69 dollar per aktie. Texas Instruments-aktien stiger 3,4 pct. i formarkedet.

Den amerikanske ordreindgang på varige forbrugsgoder faldt med 5,1 pct. på månedsbasis i december, viste den foreløbige opgørelse. Det var en stor negativ overraskelse, da økonomerne ifølge Bloomberg News havde forudset et noget mere beskedent fald på 0,7 pct.

Og i sidste uge meldte 278.000 amerikanere sig som førstegangsledige. Ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News var der blandt økonomerne i snit ventet 281.000 nye ledige. Ugen før meldte 294.000 sig ledige for første gang.

Læs også