*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Finans
0

Markedsrapport: Januar sluttede standsmæssigt af

Januar har været grim for de finansielle markeder, men månedens sidste handelsdag gav plusser på kontoen.

Investor
Japans nationalbankdirektør Haruhiko Kuroda overraskede markederne, da han den 29. januar offentliggjorde nyheden om den negative rente. Det er bankens seneste forsøg på at knække Japans deflation efter flere års aggressiv pengepolitik. Foto: Yomiuri Shimbun via AP Images

Det var en god aktiedag i både USA og Europa, og det kan de sende en tak i retning af Asien for. Det var nemlig Bank of Japans beslutning om uventet at sænke renten, der gav positive dønninger i resten af verdens finansielle markeder.

Dermed sluttede aktierne årets første måned af på pæn vis med stigninger på typisk 2 pct. på de toneangivende indeks verden over. Og på den måde kan man sige, at måneden sluttede diametralt modsat end den startede, idet januar 2016 vil blive husket for sit høje indhold af dramatisk i oliepriser og på børserne verden over - særligt i Kina hvor aktiehandlen flere gange blev indstillet pga. for bratte kursfald.

I USA sluttede Dow Jones-indekset eksempelvis med en stigning på 2,5 pct., mens S&P 500 steg med 2,4 pct. og Nasdaq 2,2 pct.

Olieprisen havde en af sine mere stille dage, hvis man skal tage udviklingen de seneste to måneder med i billedet. Ligesom aktierne lagde lidt på, gjorde olieprisen det samme, og lå fredag aften lige under 35 dollars

Blandt diverse analytikere var der bred enighed om, at Bank of Japans rentesænkning kom meget overraskende, men Stephane Ekolo fra Markets Securities i London sagde til Bloomberg, at næste træk nu ligger hos Den Europæiske Centralbank, samtidig med at han betegnede rentesænkningen som en lille smule solsklin i en skyet tid.

C20-indekset steg med 2,4 pct., hvor kun TDC skilte sig negativt ud formentlig stadig pga. den utilfredshed, der er oven på telekoncernens brudte udbytteløfter.

Til gengæld var A.P. Møller-Mærsk i hopla med en stigning på over 3 pct. - og her kan man efterhånden kigge efter olieprisens udvikling på dagen for at se, hvor Mærsk-aktien bevæger sig hen også.

Læs også
Annonce
Annonce