*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Obligationer/middag: Roligt marked forud for Yellen-tale

Mens aktiemarkedet onsdag får tiltrængt støtte, forholder obligationsmarkedet sig mere afventende frem mod eftermiddagens tale fra chefen for den amerikanske centralbank, Janet Yellen.

Investor

Onsdag ved middagstid ligger renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation i 0,55 pct., hvilket er marginalt højere end tirsdag klokken 17, hvor renten lå i 0,54 pct.

I USA stiger renten på den toneangivende T-bond til 1,76 pct., hvilket er 4 basispoint højere end tirsdag aften, hvor renten lå i 1,72 pct.

Onsdag eftermiddag - omkring klokken 14.30 - kommer der nyt fra Janet Yellen, som skal tale i Kongressen og forklare den pengepolitiske komités strategiske kurs.

- Hendes tale vil få stor opmærksomhed, fordi det kan give en god indikation på, om renten vil blive hævet ved rentemødet i marts, skriver Sydbank i en kommentar og påpeger, at der siden sidste rentemøde er kommet en række overraskende svage nøgletal, der kan spille en vigtig rolle for centralbankens fremtidige kurs.

- Det er i vores øjne også helt usandsynligt, at Yellen helt vil aflyse yderligere renteforhøjelser i år eller lægge op til at sænke renten igen, tilføjer Sydbank.

Fokus på Yellen vil fortsætte torsdag, hvor hun taler i Senatet.

Læs også