*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Europa/aktier: Kontinentet vendte skuden og gik i grønt

De europæiske aktiemarkeder nød onsdag godt af pæne stigninger efter flere dage med kraftige fald. Det paneuropæiske Stoxx 600-indeks lukkede samlet set 1,9 pct. højere godt hjulpet på vej af fremgang til finansielle virksomheder.

Investor

Indeksets banksektor stod for en gennemsnitlig fremgang på 4,9 pct. med Deutsche Bank som motor. Den tyske storbank steg hele 10,2 pct. til 14,58 euro efter forlydender om, at banken planlægger et tilbagekøb af obligationer.

Ifølge Financial Times siger en person med kendskab til sagen, at storbanken overvejer et købe nogle af sine obligationer tilbage for at afhjælpe bekymringerne om bankens midler.

Der var også nyt fra den hollandske bryggerigigant Heineken, der har haft fremgang i både salg og indtjening i det forløbne år, hvor salget er steget i Nord- og Sydamerika, Asien og Europa, mens det omvendt er faldet i Østeuropa og Afrika.

Selskabets årsregnskab viste, at salget i 2015 endte på 20,5 mia. euro, hvilket var en stigning på 6,5 pct. i forhold til 2014, mens fremgangen lyder på 3,5 pct., hvis man fraregner valutaeffekter.

Heinekens indtjening steg til 1,9 mia. euro sidste år, og det var en forbedring på 25 pct. over året og stort set på linje med forventningerne blandt analytikerne, skriver Bloomberg News.

Alligevel faldt øl-aktien 3,1 pct. til 72,87 euro.

Fra England var der dårligt regnskabsnyt fra olieselskabet Tullow Oil, der leverede et tab efter skat på 1,04 mia. pund i 2015. Selskabet lover desuden at reducere kapitaludgifterne yderligere fra 2017.

Olie-aktien faldt onsdag 8,5 pct. til 147,70 pence.

Læs også
Annonce
Annonce