*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Finans
0

Stor optur for danske aktier erstattet af nye kursfald

C20 Cap-indekset fortsætter sine vilde udsving. Udsigt til endnu en dag i rødt.

Investor
C20 Cap-indekset er fra morgenstunden faldet med 2,5 pct. Foto: Thomas Borberg

Jubelstemningen på det danske aktiemarked blev en kortvarig fornøjelse.

Efter en onsdag, da det toneangivende C20 Cap-indeks steg med 4 pct. - det højeste på én dag i indeksets historie - har aktierne åbnet torsdagens handel med kursfald.

C20 Cap-indekset er først på formiddagen faldet med 3 pct. Det er især hårdt prøvede A.P. Møller-Mærsk, som trækker indekset ned med et fald på over 5 pct.

Ingen af C20-aktierne er steget.

Det tyske Dax-indeks og franske CAC40-indeks er ligeledes faldet med 3 pct., og kursfaldene går igen i både Norge og Sverige.

Aktiemarkederne, ikke mindst det danske, er generelt præget af store humørsvingninger. Mandag tog C20 Cap-indekset en tur i gulvet med et fald på 5,4 pct., fik så genrejsning midt på ugen, men er nu igen i rødt.

Investorernes nyeste bekymring er den tale, som chefen for den amerikanske centralbank, Janet Yellen, gav for Kongressen i Washington onsdag.

Her advarede hun om, at den massive uro på de finansielle markeder udløst af faldende oliepriser og usikkerheden om væksten i Kina truer med at ramme væksten og jobskabelsen i USA.

Til gengæld understregede hun, at centralbanken er klar til at reagere, hvis udviklingen forværres, og at banken ikke nødvendigvis har tænkt sig at hæve renten foreløbigt.

Læs også
Annonce
Annonce