*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Europa/aktier: Finans trak mest ned

En nedtur af de store ramte torsdag aktiemarkederne i Europa, der onsdag ellers havde oplevet genrejsning efter de foregående dages - og ugers - nedtur. Alle sektorer var ramt i torsdagens marked, hvor finans dog var den, der trak mest ned i de toneangivende indeks.

Investor

Euro Stoxx 50 med de største aktier i Europa endte dagen 3,6 pct. lavere efter et fald i gruppen af finansaktier på over 6 pct.

- Der er tale om et bredt "sell-off". Det rammer både defensive aktier, cykliske aktier og banker. Der er noget bekymring om de europæiske storbanker, herunder hvordan de fremadrettet skal holde indtjeningsmotoren, og også omkring kapitalforholdene, og om de er rigtigt polstrede. Specielt har der været meget fokus på Deutsche Bank, som også falder kraftigt, siger senioraktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank til Ritzau Finans.

Deutsche Bank-aktien endte dagen med et fald på 5,8 pct., dog efter en stigning på 10 pct. onsdag, hvor aktien genvandt noget af det terræn, den har tabt de seneste uger. I 2016 er Deutsche Bank-aktien faldet hele 39 pct.

Den franske storbank Société Générale var aktuel med regnskab for fjerde kvartal. Regnskabet viste et nettoresultat på 656 mio. euro, mens analytikerkorpset havde sat næsen op efter et resultat på 944 mio. euro ifølge Bloomberg News. Bankens aktie bliver straffet med et fald på 12,7 pct.

MINESELSKABERNE PRESSEDE

Den britisk-australske minegigant Rio Tinto var ligeledes aktuel med regnskab, og det var stærkt påvirket af de lavere råvarepriser og viste et stort underskud for 2015. Det underliggende resultat faldt godt 50 pct. til 4,54 mia. dollar. Mineaktien faldt 3,4 pct., mens det toneangivende britiske FTSE 100-indeks endte i et fald på 2,4 pct.

GODT ÅR FOR NORWEIGAN

Flyselskabet Norwegian øgede i 2015 omsætningen med 15 pct. til 22,5 mia. norske kr., hvilket blev vekslet til et resultat før skat på 75 mio. norske kr. efter et underskud i 2014 på voldsomme 1,1 mia. norske kr. Faktisk kunne Norwegian have haft et overskud på 875 mio. norske kr., hvis ikke man havde skullet lave en regnskabsteknisk nedskrivning på afdækning af olie. Aktien klarede sig igennem dagen med et fald på blot 0,1 pct.

TOTAL SLOG FORVENTNINGER

Større produktion af gas og olie betød, at det franske olie- og gasselskab Total overgik analytikernes forventninger for fjerde kvartal 2015. Ikke desto mindre faldt Totals aktie 3,3 pct.

Læs også
Annonce
Annonce