*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Positiv stemning overalt på markederne i Asien

Der er positiv stemning overalt på de fjernøstlige aktiemarkeder tirsdag morgen.

Investor

De japanske aktier lægger igen nye gevinster til kurserne, selv om det ikke er i samme massive tempo, som det var tilfældet mandag, og også de kinesiske papirer ligger med kursstigninger efter nye indikationer om en vending til det bedre i væksten.

- Der er begyndt at dukke nok værdi op i visse områder, til at investorerne til slut begynder at drage fordel af det. Markedet synes at begynde at forme en bund til et handelsinterval. Centralbankerne vil forsøge at berolige markederne en smule, og så vil investorerne begynde at trække sig tilbage igen, lyder vurderingen fra Sean Fenton, der er porteføljeforvalter hos Tribeca Investment Partners i Sydney ifølge Bloomberg News.

I Tokyo fortsætter investorerne i samme positive spor som mandag.

- De japanske markeder svinges rundt af udefra kommende faktorer, men de faktorer bliver stadig mere positive. Volatiliteten er stadig meget høj, og markedsstemning er svingende. Men det er for tidligt at sige, at vi har set bunden, vurderer chefstrateg Toshihiko Matsuno fra SMBC Friend Securities i Tokyo over for Bloomberg News.

Det toneangivende Nikkei 225-indeks stiger 1,0 pct., og det bredere Topix-indeks øger 1,2 pct.

I Hongkong følger Hang Seng-indekset den positive udvikling med en stigning på 1,7 pct., mens Shanghai Composite og CSI øger henholdsvis 3,1 pct. og 3,0 pct.

Blandt de andre markeder er der en stigning i Taiwans Taiex-indeks på 1,8 pct., mens Singapores Straits Times-indeks øger 1,7 pct., og det australske ASX-indeks står til at lukke med et plus på 1,4 pct.

De amerikanske aktiefutures ligger ved 6.30-tiden med stigninger på 0,3-0,5 pct.

Læs også
Annonce