*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

C20-indekset i afdæmpet stigning

Det danske C20 Cap-indekset stiger med 0,7 pct., og dermed fortsætter indekset det come back, som mandag gav en ekstrem optur.

Investor

Stemningen er mere afmålt på de store europæiske fondsbørser, og det tyske Dax30-indeks åbner med en stigning på 0,4 pct. På den danske scene ligger Mærsk og Vestas-aktierne i front.

A.P. Møller - Mærsk er over de seneste handelsdage vækket til live og menuen står tirsdag morgen på en stigning på 2,8 pct. til 8.775 kr. Mærsk-aktien er steget med godt 18 pct. siden lavpunktet den 11. februar.  A.P. Møller - Mærsk vil fortsat være i fokus, efter at A.P. Møller - Mærsks B-aktie har fået støtte af den seneste optur i oliepriserne, som første vinder terræn i forhold til mandag aften.

A.P. Møller - Mærsk får gentaget sin købsanbefaling hos det amerikanske finanshus Jefferies, som dog skærer kursmålet ned til 10.500 kr. fra 11.000 kr. Det skrev Bloomberg News tirsdag morgen.

Vestas ligger også godt fremme i feltet med en stigning på 2,3 pct. til 441 kr. De britiske off shore vindmølleudviklere står på tærskel til en afgørende beslutning, idet Bloomberg News skriver, at de tre store spillere i britiske off shore i slutningen af marts skal beslutte om de vil øge deres off shore satsning markant. Mainstream, Scottish Power og SSE har indtil slutningen af marts for at hente støtte fra den britiske off shore-ordning, lyder det fra Bloomberg News. 

FLSmidth & Co. -aktien stiger med 19 pct. i 247,7 kr. Anglo American, som er i FLSmidth kundesegment, har her til morgen fremlagt regnskab for 2015, hvor det blev til en justeret EPS-indtjening på 64 cent, hvor analytikerne havde ventet 63 cent per aktie. Anglo American skriver, at omkostningsbesparelserne vil have en positiv EBIT-effekt på 1,9 mia. dollar i 2016. Menuen for Anglo American står på frasalg, og koncernen ser mulighed for at frasælge aktiviteter for 3-4 mia. dollar. Anglo American-aktien åbner tirsdag med et markant løft på 6 pct. på børsen i London.

Danske Bank åbner med et plus på 1,3 pct. i 188,6 kr. Bankens aktier får et skulderklap af det britiske finanshus Barclays, som skriver i en analyse, at europæiske banker er meget billige og finanshuset peger på, at Danske Bank er et godt køb, som Barclays dog i forvejen har en købsanbefaling på. Barclays skriver, at banksektoren er prissat tæt på samme niveau, som man så, da finanskrisen rasede på sit højeste niveau. Det ses ved at kurs/indreværdi ligger på et niveau omkring 65 pct. Mandagen var der solid optur i banksektoren. Barclays nævner, at bankaktierne har klaret sig dårligere i 2016 end resten af markedet, hvor bankerne over en bred kam er faldet med 22 pct., imens markedet er faldet med 12 pct.

Kina har i nat fremlagt opgørelsen over udlån, hvilket indikerer livlig aktivitet og dermed understøttede det troen på vækst i et aktieperspektiv. De nye udlån i Kina voksede til 2.510 mia. yuan i januar, hvilket var klart mere end ventet 2.200 mia. yuan. Det var en stigning fra 598 mia yuan i december.

- Det er ganske afgørende for den kinesiske vækst, der er meget afhængig af kreditgivningen. På lidt længere sigt er det også bekymrende, fordi låntagningen stiger alt for stærkt i fht. betalingsevnen, vurderer seniorøkonom Kim Fæster fra Jyske Bank i en analyse.

Læs også
Annonce