*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Europa/aktier: Olieaftale satte stopper for europæisk optur

Det blev kun til kortvarig jubel for de europæiske aktiemarkeder tirsdag.

Investor

Mandag var der store stigninger på kontinentets børser, og de så også umiddelbart ud til at fortsætte tirsdag morgen. Men fornyet nervøsitet som følge af en olieaftale mellem Saudi-Arabien og Rusland og et deraf følgende drop i olieprisen satte en stopper for fremgangen.

Det paneuropæiske Stoxx 600-indeks faldt med 0,7 pct., mens DAX-indekset i Frankfurt dalede omkring 1 pct., og CAC 40 i Paris gik cirka 0,3 pct. tilbage. Blandt de toneangivende markeder i Europa, var det kun FTSE 100 i London, der havde fremgang - nemlig med omkring 0,5 pct.

Faldende kom, efter at energiministrene fra Saudi-Arabien og Rusland på et møde i Doha tirsdag formiddag dansk tid blev enige om at fastfryse deres olieproduktion. Men markedet havde tilsyneladende ventet, at landene ville blive enige om at reducere deres produktion.

- Markederne har behov for mere end en fastfrysning i olieproduktionen. De har behov for en reduktion, siger Ralf Zimmermann, der er strateg i Bankhaus Lampe, til Bloomberg News.

Som konsekvens faldt aktierne i flere energiselskaber oven på mandagens store stigninger, mens andre energikoncerner dog forblev i positivt terræn. Eksempelvis dalede Tullow Oil med 3,5 pct., ligesom E.On dykkede med 2,7 pct., og Seadrill droppede med 4,8 pct. Omvendt steg BP med 1,4 pct., ligesom Royal Dutch Shell gik 0,4 pct. frem.

Bedre gik det imidlertid for den franske elektricitetsvirksomhed Électricité de France, der steg 9,2 pct., efter at selskabet har fremlagt regnskabstal, der var bedre end ventet sammenholdt med planer om at skære ned i udgifterne.

Telecom Italia havde imidlertid en mindre god dag på børsen i Milano. Teleaktien gled med 6,5 pct. oven på et regnskab for 2015, der bød på lavere omsætning og indtjening end ventet.

Læs også