*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Finans
0

Derfor bør investorer tro på aktierne - og derfor bør de lade være

Aktieinvestorerne har gode grunde til at være rådvilde. Her kommer otte punkter, der kan påvirke fremtiden på aktiemarkedet.

Investor
Shizuo Kambayashi

Betragter man det ledende danske aktieindeks C20-cap for 2016, tegner kursen et halvskævt 'W' og ligner et logo fra en billig splatterfilm.

For mange investorer har årets første måneder da også været som at være med i en splatterfilm. Men en dyr splatterfilm.

Først faldt kursen fra 1039 til 923 - et fald på 11,16 pct. Så steg kursen igen over 1000 for så blot at falde til 865 godt en uge senere. Og fredag lukkede indekset i 1014 og tegnede altså det førnævnte 'W' som et udtryk for tre måneder med store udsving.

Mange investorer har taget store tab undervejs. Nogle har måske solgt ud og overvejer nu at hoppe på igen, hvor markedet ser ud til at være i bedring. Men spørgsmålet er, hvad der lurer på den anden side.

Det eneste, vi ved, er, at ingen ved det. Men Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, har fire bud på, hvorfor man bør holde sig fra aktierne. Og fire bud på, hvorfor man skal blive i aktierne.

Det taler for at neddrosle:

  • 2016 bliver et svært aktieår præget af mange ”mellemtider” og større udsving. Foråret er klimamæssigt lunefuldt, og det kan det også være på aktiemarkedet.
  • Den Europæiske Centralbank, ECB, mødes i næste uge for bl.a. at diskutere situationen på aktiemarkederne. Men måske er investorernes forventninger til ECB for store.
  • Der er stadig stor usikkerhed om den kinesiske udvikling og vækst.
  • Hvis nøgletallene bliver stærkere, vil den amerikanske centralbank skrue op for rentestigningerne. Der er en reel risiko for, at investorerne undervurderer, hvad disse stigninger kan have af betydning.

Det taler for at holde fast i aktierne:

  • ECB siger, at den vil gøre mere. Enten sænke renterne og/eller øge det månedlige opkøb. Begge dele er aktieunderstøttende.
  • Olieprisen er på vej op. Selv om der ikke eksisterer en 1:1-relation mellem olie og aktier, har udviklingen i olieprisen holdt investorerne i investeringsspænding. Denne spænding er aftagende.
  • Det er – efter min mening – fortsat mest realistisk, at året slutter med positiv udvikling for helåret for globale aktier. Det betyder, at aktierne vil stige mere end 5 pct. fra nu. Det afkast kan man næppe få i andre aktivtyper.
  • Kursen på US dollars er på vej op, og netop USD-stigningen gør, at investorer får et valutaafkast i amerikanske aktier og en sideeffekt af denne stigning i de europæiske/danske. Stigende USD er godt for de europæiske virksomheders konkurrenceevne og indtjeningsforventninger.
Læs også
Annonce