*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Europa/aktier: ECB-optakt gav mindre stigninger på kontinentet

Trods en lidt vaklende investortillid lykkedes det de fleste europæiske indeks at lukke med stigninger onsdag.

Investor

Dagens hovedtema var spekulationer om, hvad torsdagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB) vil bringe med sig i form af en (sandsynlig) rentesænkning og (mulige) væksttiltag for at støtte eurozonens økonomi.

Blandt mange er der skruet op for forventningerne, og det gav anledning til risikoappetit på det meste af kontinentet.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks endte 0,5 pct. højere i 339,14, trukket op af medie-, råvare og energiaktier, mens rejse- og ejendomsaktier hang i bremsen.

FÅ STORE STIGNINGER

Mens 369 af indeksets 600 aktier steg, var der usædvanligt få store stigninger blandt enkeltselskaberne.

Det italienske mediekonglomerat Mediaset steg dog 7 pct. oven på rygter om en mulig handel med giganten Vivendi.

Det britiske forsikringsselskab Prudential var også med i toppen takket være et årsregnskab, der bød på en stigning på 19 pct. i overskuddet og så velpolstret en kistebund, at selskabet betaler ekstraordinært udbytte. Det blev belønnet med en kursfremgang på 2,9 pct.

TÆSK TIL RESTAURANTER OG G4S

I den kedelige ende af Stoxx 600-indekset var der dog større procentvise udsving at finde.

The Restaurant Group, der driver en række restaurantkæder og i alt har 13.600 ansatte, faldt hele 22,7 pct. oven på meldinger om faldende organisk vækst over de seneste ti uger, hvilket har fået flere banker til at nedjustere deres prognoser for aktien.

Og dansk-britiske G4S faldt 12 pct. i den engelske hovedstad efter et skuffende regnskab for 2015. Service- og sikkerhedskoncernen viste ellers en stigning på 5,7 pct. i driftsoverskuddet, EBITA, til 427 mio. pund. Men der var tale om "rodede" tal på grund af store engangsposter, bemærkede analytikere fra banken RBC ifølge Bloomberg News.

Læs også