*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Markedsrapport: Dagen før dagen gav nye dyk

Fald i olieprisen kom tirsdag atter i rampelyset, mens de amerikanske renter onsdag atter vil indtage den globale scene for investorer og analytikere.

Investor
Mens mange investorer venter på onsdagens rentemelding fra den amerikanske centralbank, spiller udviklingen i olieprisen også ind på de globale markeder. Foto: Patrick Pleul/AP

De internationale markeder var tirsdag stort set præget af en negativ stemning. Blandt faktorerne var bl.a., at olieprisen dykkede igen og dårlige tal for detailhandlen i USA.

Desuden er hele markedets øjne og ører dog især rettet mod det igangværende rentemøde i den amerikanske centralbank FED, der afsluttes onsdag. Det ventes, at banken her kan eller vil komme med bud på rentestigninger resten af året.

Tirsdagen bød også på nye nøgletal for amerikansk økonomi. Detailsalget faldt således med 0,1 pct. på månedsbasis. Men samtidig var der en revidering af januar, hvorfra tallene blev ændret fra en fremgang på 0,2 pct. til et fald på 0,4 pct.

På de amerikanske aktiemarkeder gav tirsdag et dyk til SP 500-indekstet på 0,18 pct, mens Nasdaq faldt med 0,45 pct. Til gengæld var der et lille løft på 0.13 pct. til Dow Jones industrindekset.

Herhjemme endte C20 Cap-indekset 1,0 pct. lavere end mandag - og kursen på hele 17 af de 20 aktier i indekset faldt. En stor taber var ISS, hvis aktiekurs tirsdag blev handlet 2,3 pct. lavere. Til gengæld fik TDC som en af dagens vindere en fremgang på 0,2 pct.

I det fælles europæiske Stoxx 600-indeks sluttede tirsdagen med et dyk på 1,1 pct.  Alle 19 underindeks i Stoxx 600 gik i minus - men værst var dagen for aktierne, som eksponeret over for råvarepriser - især i oliesektoren. Her spillede nye dyk i olieprisen direkte ind.

Obligationsmarkedet i Europa havde tirsdag stigende renter. De største rentestigningerne blev set i lande med lav kreditvurdering, men også i Nordeuropa steg de tiårige renter. I Danmark endte renten på det toneangivende tiårige papir 2 basispoint højere.

Læs også
Annonce