*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Markedsrapport: De faldende oliepriser trak Wall Street ned

Desuden er de amerikanske investorer lidt forvirrede over de mange meldinger fra forskellige FED-medlemmer om kommende renteforhøjelser.

Investor
Det har handelsmæssigt været en tynd uge op til påske på både Wall Street og i Europa. Det virker som om investorernes bøger allerede er halvt lukkede op til fridagen Good Friday. Foto: AP

Med manglende hardcore-nyheder om selskaber og fra økonomiske nøgletal, faldt aktierne i USA i takt med de faldende oliepriser. Desuden skræmte de mange bemærkninger fra forskellige FED-medlemmer om snarlige og flere renteforhøjelser investorerne.

Alle de tre ledende indeks faldt i onsdagens handel. Dow Jones dykkede med 0,45 pct., mens det bredere S&P 500 faldt med 0,64 pct. til 2036 point, hvilket var ugens laveste niveau.

Det er især udsigten til mere end de to forventede renteforhøjelser for 2016, der har presset aktierne ned i denne onsdag efter næsten fem ugers stigninger.

Faldende priser på guld og metaller var også medvirkende til nedturen, mens dollaren blev styrket. 8 ud af de 10 største sektorer i S&P 500 viste vigende tendens. Værst gik det ud over enegisektoren.

På det danske præ-påskemarked var der ikke de store bevægelser. Det ledende C20 Cap indeks lukkede med en stigning på 0,5 pct. i 995,23 point.

Dermed var det danske marked mere upåvirket af den faldende oliepris end de fleste af aktiemarkederne i Europa.

Den skinnende stjerne på sidste handelsdag inden fridagene var Pandora, der toppede eliteindekset med en stigning på 3 pct. og lukkede i kurs 849,50 kr. Det skyldtes en positiv omtale fra finanshuset Kepler Chevreux.

Også biotekselskabet Genmab havde en god dag, der afsluttede en fremragende tredages uge for selskabet. I mandags offentliggjorde selskabet en ny partneraftale om kliniske studier, og i går kom der positive salgstal omkring kræftmidlet Darzalax fra USA.

Genmab sluttede onsdagen med en stigning på 1,6 pct. til kurs 856 kr.

Også FLSmidth gik frem - 1,7 pct. - efter et løftet kursmål fra Jyske Bank. I bunden af indekset endte A.P. Møller - Mærsk-aktierne efter futures på Brent olie faldt med næsten 2,5 pct. De to APM-aktier lukkede med fald på 1,4 pct. for A-aktien og 1,9 pct. for B-aktrien.

Uden for indesket var der tro på et salg af B&O, hvilket løftede den aktie med 4,4 pct.

På obligationsmarkedet faldt renten på den toneangivende danske 10-årige statsobligation med 2 basispoint til 0,45 pct. Men både på aktie- og obligationsmarkedet var der tale om en tynd handel.

Den danske fondsbørs åbner først igen på tirsdag.

Læs også
Annonce
Annonce