*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Formodet Flash Crash-bagmand skal udleveres til USA

Han kan være skyld i, at amerikanske aktier tabte 1 billion dollars i værdi på få minutter. Nu skal han retsforfølges i USA.

Investor
Navinder Sarao risikerer fængsel på livstid for sin medvirken til The Flash Crash. Foto: Richard Pohle

Navinder Sarao, der står anklaget for at være skyld i The Flash Crash i 2010, kan blive udleveret til USA for at blive retsforfulgt. Det har en britisk domstol slået fast, skriver BBC.

Spekulanter og investorer blev efterladt i chok, da de den 6. maj 2010 så det det ledende amerikanske aktieindeks Dow Jones falde med 1.000 point og 6 pct. på kun få minutter.

Aktieværdier for op mod 1 billion dollars forsvandt fra det ene øjeblik til det andet. Panikken stoppede først, da al handel blev suspenderet på børsen i Chicago. 20 minutter senere var aktieindekset tilbage i stort set samme niveau som inden crashet.

Investorer mistede formuer, mens andre tjente kassen.

Det er endnu uklart, hvad der præcis udløste det mærkværdige udsving. En af teorierne er, at det blevet trigget af falske ordrer, der manipulerede markederne i bund. Såkaldt højfrekvenshandel, hvor computerprogrammer kan sende og annullere tusindvis af ordrer på splitsekunder.

I videoen herunder kan man høre optagelser fra børsen i Chicago, hvor de finansielle kontrakter bliver handlet.

Ifølge anklagen mod den 37-årige Navinder Sarao havde han benyttet sig af metoden for på den måde at presse kurserne i bund og selv købe op i de aktier, der nu var blevet meget billigere.

Navinder Sarao handlede fra sine forældres hus ikke langt fra Heathrow Lufthavn i London, og han skulle angiveligt have tjent 40 mio. dollars på manøvren.

De amerikanske myndigheder vil nu retsforfølge Navinder Sarao. Myndighederne har 22 anklagepunkter, og hovedpersonen nægter sig skyldig i dem alle.

Bliver han kendt skyldig, kan han se frem til en fængselsdom på op til 380 år.

En af dem, der nær havde mistet sin formue i forbindelse med The Flash Crash, var den danske daytrader Tom Hougaard. Du kan læse hele hans historie her: »Jeg har aldrig været så bange i mit liv«

Læs også