*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Verdens aktiemarkeder får tæsk på den danske børs' fridag

Skuffende nøgletal, nye meldinger fra FED og frygt for turbulens sender aktiemarkederne i rødt.

Investor
Der er bekymrede miner på samtlige globale børser. Foto: Finn Frandsen.

Der sidder nok en investor eller to rundt om påskebordene og glæder sig over, at det danske aktiemarked holder lukket i dag.

Skærtorsdag er der nemlig røde kurstal, hvorend man kigger hen. For mens børserne i Norge og Danmark holder lukkede i dag, er der fuld fart på markederne i Sverige, Tyskland, England og USA samt de fleste andre globale markeder.

Og fælles for dem alle er, at de for tæsk.

Kl. 14.30 var det tyske Dax-indeks nede med 1,3 pct. Det britiske FTSE 100 var faldet med 1,4 pct og det svenske OMX Stockholm 30 var nede med 1,7 pct. Værst så det ud i Frankrig, der var nede med 2,2 pct.

De amerikanske aktieindeks åbnede ligeledes i minus. Dow Jones i minus 0,5 pct. og S&P i minus 0,7 pct.

Derudover faldt også de asiatiske markeder over natten.

Årsagen er blandt andet, at endnu en embedsmand fra den amerikanske centralbank, FED, har meldt ud, at man skal forvente flere end én rentestigning i år.

Samtidig er dollaren blevet styrket, og hvis den holder fast i farten henover påsken, vil den i denne uge være steget omkring 2 pct. mod verdens øvrige store valutaer. Begge dele er dårlige nyheder for de europæiske aktier.

Dertil kommer nogle skuffende nøgletal fra USA, hvor ledighedstallet stiger, mens salget af varige forbrugsgoder fra de amerikanske virksomheder faldt 2,8 pct. i februar.

En aktieekspert fortæller The Guardian, at investorerne frygter ny turbulens på markederne, nu hvor vi i næste uge træder ind i andet kvartal af regnskabsåret.

»På trods af de tilsyneladende gode udsigter for den globale økonomi, er frygten for det modsatte fortsat høj. Mange (inklusiv Deutsche Bank, JP Morgan, Morgan Stanley, Goldman Sachs and Societe General) opfordrer investorerne til at tage de seneste gevinster,« siger Jeremy Batstone-Carr, cheføkonom hos børsmægleren Charles Stanley.

Læs også