*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Europa/aktier: Genopstandelse efter påsken

Tirsdag var der genkomst til de europæiske aktiemarkeder oven på påskehelligdagene.

Investor

Det paneuropæiske Stoxx 600-indeks steg med 0,4 pct., ligesom DAX-indekset i Frankfurt løftedes med 0,4 pct., og CAC 40 i Paris gik 0,7 pct. frem. FTSE 100 i London gik dog 0,1 pct. tilbage. Stigningen i det fælleseuropæiske indeks kom oven på fald de foregående fire handelsdage.

- Markedet vender tabene fra torsdag, hvor ingen ønskede at positionere sig forud for den forlængede weekend, analyserer Michael Woischneck, der er aktieanalytiker i Lampe Asset Management, over for Bloomberg News.

Tirsdag kunne investorerne begynde at se frem mod det næste kapitel i den amerikanske renteføljeton. Efter dansk børslukketid skal Janet Yellen, der er chef for den amerikanske centralbank, holde oplæg i the Economic Club of New York om den økonomiske udvikling og pengepolitik.

Investorerne vil blandt andet lytte efter indikationer på, om man kan stadig kan se frem til to rentehævninger i år, således som hun meldte ud i forbindelse med rentemødet i marts.

På selskabssiden endte Banco Comercial Portugues i bunden af bunden af Stoxx 600. Aktien i banken dalede med 7,2 pct. til 0,04 euro, efter at den portugisiske bank foreslog et aktiesplit.

Medicinalkoncernen Hikma Pharmaceuticals var blandt de selskaber, der havde en god dag på børsen, efter at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, godkendte medicinalselskabets lægemiddelansøgning for en stribe temozolomid-kapsler, der bruges til at behandle en svær form for cancer i hjernen. Hikma-aktien steg 3,2 pct. til 1955 pence i London.

Læs også