*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

200 år gammel virksomhed kan blive Google og Apples nye rival

Österreichische Staatsdruckerei har produceret pas i flere hundrede år, men har gang i noget helt nyt.

IT

Det østrigske selskab Österreichische Staatsdruckerei har produceret almindelige pas og andre officielle dokumenter til staten i mere end 200 år.

Men den gamle virksomhed er parat til en ekstrem omvæltning, idet selskabet i november 2015 på en konference berettede, at det nu er parat til at producere virtuelle pas, som kan lægges i borgernes mobiltelefoner. Österreichische Staatsdruckerei beretter, at metoden er sikkerhedsmæssig forsvarlig.

Ifølge Bloomberg News er regeringer verden over i gang med at lave en omstilling til virtuelle pas, og ifølge det østrigske selskab stopper det ikke her, idet andre statslige dokumenter på sigt kan lægges i app’en kaldet My Identity App eller kortfattet MIA, som kan blive sat i drift i 2017.

Österreichische Staatsdruckerei blev stiftet i 1806, som et statsligt ejet selskab, men det er nu kontrolleret af private hænder oghar de seneste år flyttet fokus over mod den digitale verden fra den tidligere fokusering fysisk printtryk.

Selve arbejdet med programmeringen af App’en til pas begyndte for tre-fire år siden, og i løbet af denne tid har selskabet øget arbejdsområderne med udviklingen af andre virtuelle dokumenter.

Bloomberg News vurderer, at det østrigske selskabs ekspansion bringer det tættere på det felt, hvor også Google og Apple befinder sig: Nemlig virtuelle betalingsmidler.

Politiken skrev i 2010, at den danske pasproduktion blev forlænget med Gemalto Danmark til og med 2016.

Koncernen Gemalto, som har hovedkontor i Amsterdam i Holland, har pasproduktionen for en stribe lande heriblandt Norge, Sverige og USA laver også sikkerhedssoftware og e-identitetsdokumenter.

Gemalto er børsnoteret med en dualnotering i både Amsterdam og New York. 

Læs også
Annonce