*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Samsung skal producere ny superchip til smartphones

Samsung skal producere nye smartphone-superchip for en af verdens største chip-firmaer. Til gengæld står selskabet til at miste sin position som stor-leverandør af chip til Apples iPhone.

IT
Foto: Imaginechina via AP

Det bliver sydkoreanske Samsung, der kommer til at producere fremtidens smartphone-chip for Qualcomm, Snapdragon 820.

De to selskaber har netop underskrevet en stor kontrakt, som betyder, at Snapdragon 820 skal produceres på Samsungs chip-fabrikker med selskabets 14-nanometer-produktions-proces.

Den anvender Samsung også til at producere selskabets egne Exynos 8 Octa-processorer.

Kontrakten kommer som et plaster på såret for Samsungs chip-forretning, der ifølge analytikere står til at snart miste sin produktions-aftale med Apple, der ellers i et stykke tid har fået produceret sine iPhone-chip hos Samsung.

Brancheanalytikere venter, at Apple i en snarlig fremtid vil skifte til Taiwan Semiconductor Manufactoring.

Apple trak også en del ordrer væk fra Samsung i 2014, hvilket betød, at Samsung pludselig stod med uudnyttet kapacitet og store tab i chip-forretningen.

Den nye aftale har ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau rejst spekulationer om, hvorvidt Qualcomms processorer vil være at finde i kommende smartphone-topmodeller fra Samsung som eksempelvis den kommende Galaxy S7, der ventes præsenteret til den store MWC-kongress i Barcelona til februar.

Dette har Samsung afvist at kommentere.

Samsung har tidligere anvendt processorer fra Qualcomm i selskabets telefoner, men skiftede til selskabets egne Exynos-processorer i Galaxy S6 og S6 edge.

Du kan læse vores test af S6 Edge her.

Snapdragon 820 slår imidlertid Exynos på de fleste parametre, og derfor regnes det for sandsynligt, at Samsung vil skifte til Snapdragon 820 - om ikke andet så for at kunne konkurrerere med ærkerivalen Apples nye smartphones.

Denne artikel er leveret af
Læs også
Annonce