*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Den 1. januar 1970 kan være dødelig for din iPhone

En spøg på sociale medier har narret en række iPhone-ejere til at ødelægge deres telefoner.

IT
Fejlen gælder iPhone 5s, iPad Air, iPad Mini 2 og nyere generationer. Foto: Ben Margot

Hvis du vil mindes, hvordan livet var, før mobiltelefoner blev allemandseje, skal du bare indstille datoen på din iPhone til den 1. januar 1970.

Spøgefugle på internettet har delt et billede, der opfordrer iPhone-ejere til at sætte datoen 45 år tilbage og få en retrooplevelse med det regnbuefarvede Apple-logo, der kom til verden i 1976, på deres telefon.

Billedet spreder sig nu i al hast på sociale medier, og det samme gør advarslerne mod at afprøve tricket.

Men det skal man passe på med.

Indstiller man datoen og genstarter telefonen, vil man nemlig blive mødt af en hvid skærm med Apples logo, og derfra er telefonen tilsyneladende ubrugelig. Nogle hævder, at telefonen aldrig vil blive sig selv igen og må erstattes af en autoriseret forhandler, mens andre brugere rapporterer, at fejlen forsvinder, hvis telefonen får lov at aflade helt og nulstille sig selv.

Fænomenet har fået flere Youtube-brugere til at eksperimentere med kalenderen.

Ifølge mediet Wired gælder fejlen kun iPhones, iPads og iPod med styresystem 8.0, hvilket vil sige iPhone 5s, iPad Air og iPad Mini 2 eller nyere enheder.

Problemet udspringer i det såkaldte Unix-system. Datoen og klokken i mange systemer - herunder iOS - er udregnet i Unix-systemer, som sætter værdien nul for den 1. januar 1970.

Systemet kan få programmerne til at gå i sort, hvis man manuelt indstiller datoen til den tidligst mulige.

Læs også