*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Google lukker og slukker for populær fototjeneste

IT
Foto: Imaginechina via AP

Google drejer nøglen om for seskabets populære foto-tjeneste, Picasa. Istedet skal alle kræfter lægges i en anden foto-tjeneste.

Google lukker og slukker for foto-tjenesten Picasa.

Selskabet vil i løbet af de kommende måneder udfase både desktop-applikation samt den udbredte online-tjeneste Web Albums.

Istedet vil Google sætte fulde sejl på at fremme udbredelsen og anvendelsen af den nyere foto-tjeneste, Google Photos.

"Efter megen overvejelse og eftertanke har vi besluttet at pensionere Picasa over de kommende måneder for istedet at fokusere på en enkelt foto-tjeneste, nemlig Google Photos," skriver chefen for Google Photos, Anil Sabharwal, i denne blogpost.

Google vurderer ifølge ham, at selskabet vil kunne levere ‘en langt bedre' brugeroplevelse ved fokusere på en enkelt tjeneste på tværs af de forskellige platforme.

Picasa har efterhånden også en del år på bagen. Tjenesten blev nemlig lanceret i Googles barndom, nemlig i 2002, og blev købt af Google i 2004.

Google lancerede Google Photos i maj i fjor. Det kan du læse mere om her.

Google vil nu lægge sig i selen for at få overført Picasa-brugerne til Google Photos, hvilket ifølge selskabet vil blive meget nemt.

Selskabet stopper al support på Picasa 15. marts, mens Web Albums bliver pensioneret 1. maj.

Denne artikel er leveret af
Læs også
Annonce