*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Apple-grundlægger bekymret om Apple Watch: Er det virkelig den vej Apple skal?

Steve Wozniak er bekymret over Apples kurs.

IT
Steve Wozniak Foto: L. Todd Spencer, The Virginian-Pilot/AP

Steve Wozniak deltog onsdag aften i en Ask Me Anything-tråd på sitet Reddit, hvor over 10.000 brugere stillede spørgsmål til den mand, som sammen med Steve Jobs støbte fundamentet til Apple.

Blandt andet blev Steve Wozniak spurgt, hvad Tim Cook, den nuværende CEO hos Apple, gør rigtigt og forkert.

"Tim Cook anerkender både ansatte og kunderne som rigtige mennesker. Det nye Apple viderebygger den stærke tradition med at bygge produkter for at hjælpe folk, og ikke for at tjene flest mulige penge. Som en hardware-fyr varmer det mit hjerte," svarer Steve Wozniak.

"Jeg er dog lidt bekymret. Jeg elsker mit Apple Watch, men Apple bevæger sig også ned ad en vej for juvel- og smykkemarkedet, hvor du køber et ur alt efter, hvor vigtig du føler dig selv. Den eneste forskel på et ur til 500 dollars og et til 1.100 dollars er urremmen? Det er et meget anderledes Apple, end det var engang," tilføjer Steve Wozniak, og roser igen Tim Cook.

"Jeg godkender Tim Cooks arbejde og det nye Apple. Jeg savner dog inderligt Steve Jobs.."

Spørgsmålene var mange til Steve Wozniak, som kom omkring både privatlivet, udvikling og hvorfor, at Steve Wozniak forlod Apple.

Men der blev også spurgt ind til Steve Wozniaks holdning til den aktuelle sag mellem Apple og FBI, hvor sidstnævnte ønsker Apples hjælp til at bryde ind i en krypteret iPhone.

"To gange i mit liv har jeg skrevet kode, som kunne have været en virus. Begge gange smed jeg hver eneste lille del af koden væk. Jeg fik kuldegysninger alene ved tanken om, hvad den slags farlige kode kan bruges til. Hvis der bliver skrevet kode, som kan lukke folk ind i Apple-produkter, så vil den kode på et tidspunkt ende i de forkertes hænder," siger Steve Wozniak, som samtidig også siger, at han er stor fortaler for borgerrettigheder.

Du kan læse hele Steve Wozniaks "AMA" her, hvor der også tales om Apple Car.

Læs også på Computerworld: Flertal af amerikanerne - og [b]Bill Gates - vil have Apple til at åbne krypteret iPhone 

Denne artikel er leveret af
Læs også
Annonce
Annonce