*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Danskerne er blevet bedre til at beskytte sig

Der er stadig for meget sjusk med datasikkerheden, når danskerne bruger kæledyrsnavne som kodeord, påpeger ekspert i cybersikkerhed.

IT
Kundedata er ofte blandt tyvekosterne, når it-kriminelle går på rov. Foto: Colourbox

Skrækhistorier om id-tyveri, hackerangreb og svindel hjemsøger jævnligt medierne, og det lader til at have gjort indtryk på danskerne.

I hvert fald svarer 52 pct. af respondenterne i en ny undersøgelse fra Deloitte, at de sætter sig ind i, hvad der sker med deres data, når de installerer en app, opretter et abonnement eller foretager køb på nettet.

Om undersøgelsen

Sætter du dig ind i, hvordan dine data bliver opbevaret og behandlet, når du gør følgende?

Køber et produkt på nettet

Ja, altid: 19 pct.

Ja, nogle gange: 32 pct.

Typisk ikke: 30 pct.

Aldrig: 12 pct.

Ved ikke: 7 pct.

Installerer en app på din smartphone

Ja, altid: 13 pct.

Ja, nogle gange: 33 pct.

Typisk ikke: 26 pct.

Aldrig: 14 pct.

Ved ikke: 14 pct.

Opretter et streaming-abonnement (fx Netflix, HBO m.m.)

Ja, altid: 11 pct.

Ja, nogle gange: 18 pct.

Typisk ikke: 20 pct.

Aldrig: 18 pct.

Ved ikke: 33 pct.

Kommunikerer med det offentlige via nettet (fx blanketter, skat m.m.)?

Ja, altid: 23 pct.

Ja, nogle gange: 25 pct.

Typisk ikke: 29 pct.

Aldrig: 15 pct.

Ved ikke: 7 pct.

(1.002 respondenter)

Kilde: Epinion for Deloitte

»Der er ingen tvivl om, at danskerne har fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at beskytte sine data. I dag er der næppe nogen, der ikke har hørt om hackerangreb på virksomheder eller de mange sager, hvor cyberkriminelle f.eks. har lænset almindelige borgeres kreditkort,« siger ekspert i cybersikkerhed og partner i Deloitte, Kim Schlyter.

Danskerne er særligt forsigtige ved nethandel. Når det kommer til at købe produkter på nettet, svarer 51 pct., at de altid eller nogle gange gransker databetingelserne. Dog svarer 42 pct., at de typisk lader være eller aldrig gør det.

Når det kommer til at udfylde blanketter og kommunikere med Skat og andre offentlige instanser over nettet, sætter 48 pct. af danskerne sig altid eller ind i mellem ind i databetingelserne. Det er der god grund til at blive ved med, siger Kim Schlyter.

»Der er helt klart en tydelig stigning i både antallet af hackerangreb og frekvensen af dem. Derfor bør man aldrig udlevere flere data end højst nødvendigt, ligesom man kun bør give sine data til virksomheder, man virkelig stoler på,« siger han.

Selvom statistikken vandrer i den rigtige retning, sjusker mange stadig med sikkerheden, påpeger Kim Schlyter. Mens 13 pct. af respondenterne i undersøgelsen svarer, at de altid sætter sig ind i behandlingen af deres data, når de installerer en app, svarer 40 pct., at de typisk ikke eller aldrig gør det.

»Generelt er danskerne dårlige til at tjekke sikkerhedsindstillingerne på f.eks. tablets og mobiltelefoner. Samtidig er vi ekstremt uforsigtige, når gælder om at acceptere cookies på internettet, ligesom vi bruger fødselsdage og kæledyrsnavne til at lave banale passwords, som vi endda genbruger mange forskellige steder,« siger han, der peger på, at it-sikkerheden vil øges betragteligt, når EU's persondataforordning i kraft i 2018.

De nye regler forpligter bl.a. virksomheder til at bevise, at de har fået samtykke fra forbrugerne, hvis de indsamler og opbevarer persondata. Virksomhederne skal desuden bevise, at sådanne data er sikret mod lækage, misbrug og tyver.

Læs også
Annonce
Annonce