IT
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Lars Seier: Det er efterhånden umuligt at gå en tur eller sidde i et fly, uden at der sidder en fyr og ser e-sport

Seier Capital investerer i Danmarks største e-sportsorganisation, Tricked Esport.

IT
E-sport tiltrækker mio. af seere og tusindvis af tilskuere til særligt de store, internationale events. ESL One Cologne er bl.a. et sådan mega-event, som foregår i Køln, Tyskland. Sidste år var præmiesummen 250.000 dollars, og turneringen havde, udover de tusinder der var mødt op, 27 mio. seere. Foto: Patrick Strack

E-sport - computerspil på konkurrence-niveau - er en industri i kraftig vækst, som tiltrækker millioner og atter millioner af seere. Det har Seier Capital fået øjnene op for, og derfor smider selskabet nu penge efter branchen med en andel i Danmarks største e-sportsorganisation, Tricked Esport.

Det annoncerede Lars Seier Christensen tirsdag på et pressemøde på Campus Vejle Sportscollege:

»Jeg har først og fremmest investeret i Tricked Esport for at blive klogere på e-sporten. Det er efterhånden umuligt at gå en tur eller sidde i et fly, uden at der sidder en fyr og ser e-sport eller selv spiller med. Når det lige blev Tricked Esport, er det fordi, Tricked Esport er den største e-sportsorganisation i Danmark, og de har en klar og ambitiøs forretningsplan. Tricked Esport skal være mere og andet end en sportsklub, men også en talentfabrik, og samarbejdet med Vejle Sportscollege har derfor været en vigtig faktor,« sagde Lars Seier Christensen på pressemødet og henviste dermed til gymnasiets nye e-sportslinje, der giver unge mulighed for at kombinere e-sport på eliteplan med en EUD, EUX- eller HHX-uddannelse.

Tricked Esport

Tricked Esport er den største e-sportsorganisation i Danmark.

Virksomheden blev stiftet i 2012 af Morten Høj Jensen, som fortsat ejer klubben sammen med Partner Frederik Refskou Thaning.

Hovedkvarteret er i Vejle, og platformen består af 20 spillere og fire spil: FIFA, League of Legends, Counter-Strike og Call of Duty.

Klubben har vundet to verdensmesterskaber i FIFA spillet samt to Danmarksmesterskaber i spillet League of Legends.

E-sport har udviklet sig med stor hast de sidste fem år.

Ifølge Newzoo’s 2016 Global Esports Market Report viser seneste data, at omsætningen i e-sporten sidste år var på 325 mio. dollars eller ca. 2,15 mia. kr. på verdensplan.

Men det er ingenting.

Newzoo forventer således, at omsætningen vil vokse med en år-til-år vækst på hele 43 pct. til 1 mia. dollars eller over 6,6 mia. kr. i 2019.

Og der er rigeligt med publikum til e-sportens mange events. Ifølge Newzoo er publikum i dag på 131 mio. e-sportsentusiaster samt yderligere 125 mio. seere til de store internationale begivenheder.

»Jeg er temmelig sikker på, at vi indenfor kort tid vil se meget mere e-sport på de traditionelle tv-stationer,« lød det fra Lars Seier Christensen på pressemødet.

Med andre ord en sportsgren med "uanede muligheder", som Lars Seier Christensen selv formulerer det:

»Et andet afgørende faktor var Tricked Esports fokus på underholdning. Den eksplosive vækst i omsætningen viser en sportsgren med uanede muligheder. Det bliver min hovedopgave at hjælpe Tricked Esport med at sikre indtægter fra merchandise, billetter til forskellige arrangementer, sponsorater, reklamer og medierettigheder, og gøre klubben til en god forretning, så vi kan skabe en professionel fremtid for de dygtigste atleter,« sagde han til pressemødet.

BRANCHENYT
Læs også