*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Svensk skridt kan starte ødelæggende valutakrig

Et nyt skridt fra den svenske centralbank kan forværre verdensøkonomien, vurderer investorer.

Økonomi

Investorer er bekymrede for, at beslutningen fra den svenske centralbank om at sænke renten til -0,5 pct. vil forværre verdensøkonomien gennem begyndende valutakrige.

Det skriver New York Times.

Siden finanskrisen har mange investorer været enige om, at centralbanker via en kombination af obligationsopkøb og flirten med negative renter vil kunne holde den globale økonomi ude af en recession.

At den svenske centralbank, Riksbanken, for at bekæmpe en valutakursstigning og deflation nu sænker sin rente yderligere fra de i forvejen rekordlave -0,35 pct. til -0,50 pct. begynder dog at give investorer panderynker. Investorerne frygter, at centralbankerne er ved at være desperate og derfor starter valutakrige for at stimulere de enkelte økonomier.

- Det, som centralbankerne har gang i, føles som et jedi-trick. Alle er i valutakrig, og inflationsforventningerne begynder at kollapse, siger Albert Edwards, der er global strateg for Société Générale i London, til New York Times.

Negative renter er ikke kun dårlige for bankernes indtjening og lånemulighederne, men kan også gøre småsparere mere utrygge, hvilket skader det oprindelige mål om at få folk til at øge forbruget.

Læs også
Annonce