*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Økonomer: Danmark er i vækstkrise - sådan skal vi komme ud af den

Dansk økonomi trænger til en kickstart. Cheføkonom opfordrer regeringen til at lave »en Thorning.«

Økonomi
Væksten i dansk økonomi var meget lav i 2015 - og 2016 ser ikke ud til at blive meget bedre. Foto: Peter Klint

Væksten i Danmark er så lav, at det efterhånden er svært at tale om et decideret opsving.

Kun med nød og næppe undgik Danmark at ende i recession i fjerde kvartal af 2015, viser nye tal fra Danmarks Statistik. 0,2 pct. steg vores bruttonationalprodukt, BNP, efter et fald på 0,5 pct. kvartalet forinden.

For året som helhed voksede dansk økonomi med 1,2 pct., hvilket er historisk lavt, og skal man tro økonomerne, bliver 2016 endnu en vækstgyser for Danmark.

»2016 kommer til at byde på mere af det, som vi så i 2015. Det vil sige et meget langsomt opsving, hvor man kan diskutere, om man overhovedet kan bruge betegnelsen "opsving". Havde det ikke været for den stigende beskæftigelse, var ordet "opsving" udelukket,« siger seniorøkonom Niels Rønholt, Jyske Bank.

Ligesom flere af sine kolleger spår han en BNP-vækst på cirka 1 pct. i 2016. Andre er en smule mere optimistiske og skønner, at dansk økonomi vil vokse med godt 1,5 pct.

Hvis man længe nok bliver ved at råbe »opsvinget kommer,« får man naturligvis ret på et tidspunkt. Men det kræver et godt pokerfjæs at blive ved inden for den disciplin.

Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

Der er ingen nemme løsninger til at presse væksten i vejret. Det mener cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank Cepos.

»Hvis væksten underliggende skal op, kræver det en lang række reformer, som gør det mere attraktivt at investere for virksomhederne. Desuden skal det være mere attraktivt for danske lønmodtagere at arbejde ekstra. Derfor er det godt, at der kommer en skattereform og en erhvervsbeskatningsreform,« siger Mads Lundby Hansen.

Nye reformer på vej

Regeringen vil afsætte knap 600 mio. kr. årligt til en erhvervsbeskatningsreform, der bl.a. skal gøre den danske erhvervsbeskatning mere enkel og konkurrencedygtig samt forbedre rammerne for generationsskifte i virksomheder.

Desuden vil regeringen afsætte 150 mio. kr. årligt i perioden 2016-2019 til en vækstpakke, der skal bidrage til, at hele Danmark får del i opsvinget.

En ny skattereform - som indtil videre er udskudt på grund af den store stigning i asyludgifter - vil bl.a. sænke skatten på arbejde.

Han opfordrer desuden regeringen til at opstille en velstandsmålsætning, som bl.a. Thorning-regeringen havde.

»Helle Thorning-Schmidt ville øge BNP med 20 mia. kr. via reformer. Lars Løkke Rasmussen bør opstille en lignende målsætning for at holde reformtempoet oppe,« siger Mads Lundby Hansen.

Også Dansk Erhverv opfordrer regeringen til at tage hånd om den faretruende lave vækst. Cheføkonom Steen Bocian siger, at der bør fokuseres på »skattesystemets indretning, reguleringen af erhvervslivet og på afkastet af de mange penge, som vi bruger til forskning og uddannelse.«

Den kun lunkne globale udvikling smitter negativt af på dansk økonomi. Og den dårlige nyhed er, at vi ikke skal regne med voldsomt meget mere medvind fra udlandet, selvom eksempelvis frygten for recession i USA nok er overgjort.

Niels Rønholt, seniorøkonom i Jyske Bank.

Fagforbundet 3F mener, at det offentlige skal bruge de penge, der er budgetteret med, ligesom det kan blive nødvendigt for regeringen at finde den finanspolitiske værktøjskasse frem igen.

»Her er omprioriteringsbidrag og usikre skattelettelser ikke svaret,« skriver 3F's cheføkonom, Frederik I. Pedersen, i en kommentar.

Ifølge Handelsbanken er det afgørende, at de private investeringer i f.eks. maskiner kommer op i gear.

»Både for at fastholde væksten på den korte bane, men også for at øge produktiviteten i dansk økonomi på længere sigt,« siger cheføkonom Jes Asmussen.

Læs også
Annonce