*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Økonomer: Draghi vil sænke renten og pumpe flere milliarder ud

En rentesænkning, flere milliarder euro ud i den finansielle verden og et nyt todelt system, som beskytter de europæiske banker mod konsekvenserne af minusrenter.

Økonomi
»Essensen er, at ECB’s opkøbsprogram i perioden 2015-17 vil styrke eurozonens bruttonationalprodukt med 1 procentpoint,« siger ECB-præsident Mario Draghi. Foto: AP/Michael Probst

Det kan være blandt ingredienserne fra Den Europæiske Centralbank, ECB, som torsdag holder rentemøde og efterfølgende løfter sløret for sine planer med pengepolitikken, vurderer flere økonomer.

En inflation under nul og en afdæmpet økonomisk vækst har lagt pres på Mario Draghi, der er chef for eurozonens centralbank.

De seneste tal fra februar viste faktisk tegn på deflation, da inflationen faldt med 0,2 pct. set i forhold til samme periode året før.

- I Europa står vi i øjeblikket med det problem, at væksten er stagnerende, på trods af at man gør rigtig meget. Og det er selvfølgelig en udfordring, og derfor er Mario Draghi nødt til at gøre noget, og det bliver spændende at se, hvad han kommer med, siger Henrik Drusebjerg, chefstrateg i investeringsbanken Carnegie.

ECB sænkede i december renten til minus 0,30 pct. - det laveste niveau nogensinde - og forlængede det månedige opkøbsprogram af obligationer, som i øjeblikket er på 60 mia. euro.

Det løber nu frem til marts næste år og har blandt andet som formål at presse renterne ned og svække euro.

Økonomerne venter overordnet set - ifølge en rundspørge foretaget af Bloomberg - at ECB sænker renten til minus 0,40 pct., men der er flere, som spår en nedsættelse til minus 0,50 pct.

Samtidig er der generelt set en forventning om, at opkøbsprogrammet bliver udvidet med 15 mia. euro.

- Det er hævet over enhver tvivl, at det kommer lempelser. Jeg forventer i hvert fald en rentenedsættelse og en forøgelse af opkøbsprogrammet med 10 mia. euro, og måske giver ECB sig selv mulighed for at købe op i andre type obligationer - for eksempel virksomhedsobligationer, siger Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank.

- Og måske vil man rent sprogligt lægge op til, at man kommer til at fortsætte med den her meget lempelige politik i lang tid, siger han.

Der er desuden spekulationer om, at centralbanken vil indføre et todelt system i forhold til renten, så bankerne ikke bliver så hårdt ramt af de negative renter, der rent faktisk koster dem penge at have indlån.

Det kunne ifølge Carnegie være en model, hvor banker med mange penge på kistebunden skal betale en højere rente for en del af de midler, de har stående hos ECB.

- Ønsket med alle tiltagene fra ECB er at skubbe kapital til virksomhederne og husholdningerne, men hvis man presser bankerne for hårdt, så tør de ikke at låne penge ud, og så får de lave renter ingen effekt, siger Henrik Drusebjerg.

- Med et todelt system kan man tvinge banker med meget stort indlånsoverskud til at reducere det og på den måde sende mere kapital ud.

- Samtidig gør det ikke helt så ondt på de banker, der ikke har så meget kapital, siger Henrik Drusebjerg, der dog vurderer, at tiltaget måske blot bliver nævnt, men først indført senere på året.

Hos Sydbank vurderer Jacob Graven, at et sådant system kan komme i spil, men han regner ikke med, at det kommer på banen allerede torsdag.

- Det vil være et oplagt instrument at tage i brug, men ind til nu har centralbanken i Europa ikke villet gøre det, og flere ECB-direktører har tidligere meldt ud, at det ikke er den rigtige vej at gå, så jeg tror ikke, at det kommer nu, siger han.

Forud for mødet er ECB blevet advaret mod at sænke renten af Bank for International Settlements, BIS, der ofte omtales som centralbankernes centralbank.

BIS peger på, at effekten af lave renter risikerer at blive udvandet, hvis ikke det i sidste ende kommer forbrugere og virksomheder til gode.

Og Mario Draghi har ved tidligere lejligheder sagt, at pengepolitik ikke kan stå alene, hvis man skal have væksten og inflationen op i gear.

Henrik Drusebjerg fra Carnegie forventer, at Mario Draghi vil komme med opråb til eurozonens regeringer om at sætte finanspolitiske tiltag i søen såsom offentlige investeringer eller skattenedsættelser.

- Han har tidligere sagt - og det har også IMF og OECD - at man ikke kan løse alle verdens problemer ved at have lave renter, trykke nye penge og købe obligationer. Den retorik kan vi meget vel se igen på torsdag.

- Mario Draghi kan meget vel stå med noget, som centralbanken ikke kan løse alene, og at man derfor skal have gjort noget ved finanspolitikken, som de seneste år har været strammende. Og der er lande, som har plads til at gøre noget, siger Henrik Drusebjerg.

Læs også