*

Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Kun tåber frygter ikke »shitstorms«

Sidste år røg Zoologisk Have og Jensens Bøfhus igennem en såkaldt shitstorm med voldsom kritik på sociale medier. Kritikken har mærkbar effekt på brands, viser ny kandidatafhandling.

Så er det magasinet COVER, der må lægge sig fladt ned efter en shitstorm på nettet.

Det var ellers 2014, der var »shitstormens« år. Kählervaser. Marius-giraffer. Jensen-bøffer. Og en enkelt lidt for tynd model hos magasinet SKØN.

Men vi gætter alle sammen på, om det rent faktisk koster brandet penge, og om der overhovedet er grund til at frygte shitstorms. Kun virksomhederne selv eller folk, der rent faktisk har rådgivet brands, der har været igennem shitstorms og set bundlinjen bagefter, kender svaret. Og forskningen har indtil nu været lige så mangelfuld som dansk forskning om sociale medier flytter stemmer og vælgere. Vi ved ganske enkelt for lidt om, hvilke konsekvenser digitale mekanismer har på brugernes handlinger i det virkelige liv.

Vi ved, at der er nogle dynamikker på sociale medier, der i øjeblikket får historier fra Twitter og Facebook til at vandre til de klassiske medier og sætte dagsorden, fordi journalisterne napper flere historier derfra – men vi ved ikke definitivt om en køber vælger at købe en anden vare, fordi han har set en shitstorm.

Jeg bliver ofte kontaktet af specialestuderende. Og af og til smider de en guldklump af viden på bordet, når vi sætter os ned og taler deres hovedopgave eller speciale igennem. Undervurdér aldrig en nørdet specialestuderende, der har tid og lyst til at kaste sin nyerhvervede viden ind i et stykke afdækningsarbejde.

Jeg har igennem årene været med til at formulere adskillige problemformulering og hypoteser i håb om, at den studerende kom tilbage og havde en interessant finding, der kunne danne grundlag for en større undersøgelse af emnet. I sidste uge bankede Martin og Teis på min virtuelle dør på Twitter og endte med at smide et speciale på bordet, hvor de afdækkede blandt andet, om brugerne ændrer købsadfærd, når de har set et brand i en shitstorm på sociale medier. Martin og Teis er ydmyge statistikere – de bliver ved med at fortælle mig, at spørgerammen bør være større, hvis undersøgelsen skal være valid, og at undersøgelsen skal tages for, hvad det er. Det er jo ikke en doktorafhandling, hvor der er kælet for spørgerammer og detaljer i en årrække. Men jeg er begejstret.

Martin og Teis har afdækket, at cirka 12,27 pct. af de adspurgte tidligere har fravalgt at købe hos et brand, fordi det har været involveret i en shitstorm. Det synes de selv er et ganske lille tal. Jeg var ved at falde ned af stolen, og bad dem overveje, hvad 12,27 pct. betyder, hvis det er et brand, der normalt har 10 millioner i omsætning over en given periode. Og deres analyser stopper ikke der.

Selvom de holder specialet tæt til kroppen, og bliver ved at minde mig om, at det bør undersøges nærmere, mener jeg, at for eksempel deres fund kan betyde liv eller død for et brand i shitstorm. For eksempel specialets indikation af, at en shitstorm, der udvikler sig som f.eks. shitstormen for ZOO, hvor brugerne går amok ud over rimelighedens grænser, faktisk kan betyde, at antipati mod brandet vender sig til sympati for brandet. I min rådgivning i en shitstorm vil det helt konkret betyde, at jeg bør rådgive ZOO til ikke at slette hysteriet, selvom det går over gevind, hvis de er kyniske nok.

Resten af drengenes analyser skal nok komme frem med tiden. For de har guld mellem fingrene i det speciale – eller i hvert fald stærke indikationer på mange forskellige learnings, der bør efterprøves af flere forskere eller i praksis. Så kan det være, at sådan nogle som mig holder op med at gætte, når vi skal fortælle i pressen, om shitstorms koster penge.

Af Benjamin Rud Elberth, digital chef i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese. Han skriver fast for Finans.

BRANCHENYT
Læs også