*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Blodbadet på finansmarkederne er næppe forbi – panikken breder sig

Kursflad: Hvis blot USA ikke er i recession er der nok tale om en kontrolleret nødlanding.

Opinion

Den første uge af det nye år var for investorerne en brat opvågning, og den anden uge var ikke bedre, så panikken begynder at sprede sig. Der har været kommentatorer og analytikere, som har anført, at det er psykologien, som styrer markedet, og der er da ingen tvivl om, at de store kursfald i sig selv har udløst mange salgsordrer, men der er dog nogle ret håndgribelige realøkonomiske fakta, som kunne begrunde, at det ikke alene er ”lemming-effekten”.

Især to faktorer fra den virkelige realøkonomiske verden er aktuelt anledning til, at udsigterne er blevet mere usikre, nemlig det fortsatte fald i olieprisen og den kinesiske økonomi.

Olieprisen bestemmes i høj grad af, hvor meget de olieproducerende lande pumper op og ud på verdensmarkedet. Saudi-Arabien har en afgørende indflydelse herpå, og landet kæmper nu to væsentlige kampe med olieprisen som våben. For det første mod producenterne af den såkaldte fracking-udvinding af olie og gas, som har sendt enorme nye mængder olie og gas på verdensmarkedet, men som kun har kunnet hænge økonomisk sammen ved de høje oliepriser de senere år. Saudi-Arabien har åbent erklæret, at man ved at sende olieprisen ned har ønsket at bekæmpe konkurrencen fra fracking-industrien, ganske enkelt ved at sende dem økonomisk i knæ.

Men efter nytår eskalerede så også det politiske modsætningsforhold mellem Saudi-Arabien og Iran, og i den konflikt har Saudi endnu en fjende at bekæmpe med olieprisen som våben, så da olieprisen faldt under 30 dollars pr. tønde i sidste uge, blev der pludselig ændret i forventningerne i markedet, hvor et niveau på 20 dollars pr. tønde nu mere nævnes som sandsynligt.

Det interessante spørgsmål er så, om man som investor skal sælge ud, eller – som det er set flere gange i historien – er en god mulighed for at købe billigt ind.

Kina er et kapitel for sig, og meget vanskeligt gennemskueligt, da der også synes at være en mere udbredt skepsis omkring, om situationen i virkeligheden er værre end, hvad der har været udmeldt. Væksten synes i hvert fald nu at blive den laveste, siden Kina åbnede sin økonomi mod Vesten, og uanset om det er en bevidst opbremsning fra centralstyret i en planlagt omstilling fra eksport som ”vækst-driver” til indenlandsk efterspørgsel som primær faktor for den fremtidige kinesiske økonomi, er opbremsningens styrke overraskende stor. I takt med Kinas stigende betydning som den tredje globale økonomiske supermagt, har opbremsningen i kinesisk økonomisk vækst fået en afgørende betydning for international økonomi og finansmarkeder, og kursfaldene på de kinesiske markeder fra årets start er slået hårdt og direkte igennem på finansmarkederne i Vesten.

Det store spørgsmål er, om vi vil se det, som man normalt definerer som et ”bear-market”, nemlig kursfald på mere end 20 pct. For det brede amerikanske aktieindeks er vi nogenlunde halvvejs, og ledende aktører fra store amerikanske fonde har senest indikeret, at de vurderer, at blodbadet ikke er færdigt.

Det interessante spørgsmål er så, om man som investor skal sælge ud, eller – som det er set flere gange i historien – er en god mulighed for at købe billigt ind.

En gennemgang af forløbet under flere ”børs-krak” i nyere tid, som Financial Times’ John Authers i ”The Long View” i weekend-udgaven argumenterede for, at efter krakkene i 1987, 1998 og i 2011, rettede markederne sig inden for en overskuelig horisont efter indgreb fra centralbankerne via pengepolitiske lettelser. Det samme var erfaringen efter krakket i 2008.

Den afgørende faktor er, om realøkonomien befinder sig i recession, og som det ser ud aktuelt, er i hvert fald den amerikanske økonomi på rette vej med støt fremgang i beskæftigelsen og en arbejdsløshed på tæt ved 5 pct., som beskrives som nær fuld beskæftigelse (pga. den del af arbejdsstyrken, som er ledig som følge af normal mobilitet på arbejdsmarkedet).

Tilliden til, om dette også er tilfældet i den aktuelle situation, hænger i nogen grad på, om Fed har haft ret i sin bedømmelse af styrken i udviklingen i den amerikanske økonomi, der var forudsætningen for renteforhøjelsen i december. Det er der nok almindelig antagelse om, at Fed har haft, og hvis centralbanken skal sætte ind med nye stimuli til markedet, vil det være en chokerende overraskelse, som vil sende markederne yderligere ned.

Men en kontrolleret landing, som kunne indebære fald på omkring 20 pct. fra årsskiftets niveau, er nok, hvad mange aktører på Wall Street forventer og accepterer.

Læs også