*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Beboere på landet får fortsat ingen garanti for bredbånd eller mobilforbindelse

Den markedsdrevne strategi for at skaffe gode bredbånds- og mobilforbindelser for alle har ikke virket efter hensigten. Energistyrelsens anbefalinger til, hvad teleselskaberne skal garantere brugerne, løser næppe udfordringen.

Opinion

Det er meget længe siden, jeg sidst benyttede en telefonboks. Som for mange andre danskere har mobiltelefonen helt erstattet mønttelefonen for mit vedkommende. Alligevel er TDC forpligtet til at levere betalingstelefoner sammen med en række andre teletjenester til dem, der vil have dem.

Televirksomhedens forsyningsforpligtelser udløber ved årsskiftet, og derfor er der nu kommet en række forslag til, hvilke teletjenester danskerne i fremtiden skal være garanteret.

Hurtigt bredbånd og god mobildækning er bemærkelsesværdigt nok ikke med på denne liste.

Danmark er gennem et EU-direktiv forpligtet til at sikre sine borgeres og virksomheders adgang til basale teletjenester som telefoni, og nummeroplysningstjenester samt tjenester til handikappede. Til en rimelig pris. Uanset, hvor de bor i landet. Den danske udmøntning af direktivet rummer også mulighed for at kræve forsyningspligt af bredbånd.

Hurtigt bredbånd og god mobildækning er bemærkelsesværdigt nok ikke med på denne liste.

Per Palmkvist Knudsen, it-direktør, JP/Politikens Hus

Det er Energistyrelsen, som er ansvarlig for området, og de sendte for nylig deres anbefalinger i høring til en lang række organisationer og virksomheder. Myndigheden kommer med forslag på disse teleområder:

Taletelefoni og telefax. Her anbefaler styrelsen, at forsyningspligten fastholdes på fastnettelefoniområdet, men droppes for telefaxen.

Nummerfortegnelse og opkald til 118. Da en række organisationer er afhængige af korrekt nummeroplysninger, foreslår myndigheden, at nummerfortegnelsen stadig skal være garanteret, mens opkald til nummeroplysningstjenesten godt kan gives fri, da forbruget er faldet dramatisk.

Handicaptjenesterne, der blandt andet muliggør opkald til og mellem døve og blinde, skal der stadig være forsyningspligt for, vurderer Energistyrelsen.

Betalingstelefoner skal ikke længere garanteres, da forbruget er minimalt, og ingen kommuner er interesserede i dem.

Bredbånd bliver ikke underlagt forsyningspligt.

Mobiltelefoni skal heller ikke være garanteret gennem forsyningspligt.

Især de sidste to konklusioner kan undre, for hurtigt bredbånd og god mobildækning er efterhånden blevet basale nødvendigheder i et gennemdigitaliseret samfund.

En bredbåndsgaranti vil kunne forvride konkurrencen i markedet.

Per Palmkvist Knudsen, it-direktør, JP/Politikens Hus

En bredbåndsgaranti vil kunne forvride konkurrencen i markedet, samtidig med at der vil være betydelige omkostninger forbundet med det, som skal dækkes af branchen og i sidste ende forbrugerne, fremgår det af rapporten.

Hvad Energistyrelsen mener med dette, kan ses på brevområdet. Her vil Post Danmarks konkurrenter blive pålagt et gebyr på 28,3 øre pr. brev, de bringer ud. Angiveligt for at dække Post Danmarks omkostninger i forbindelse med virksomhedens uddelingspligt til alle landets postkasser.

I stedet vurderer styrelsen, at en række andre initiativer er bedre mekanismer, som i sidste ende vil skabe godt bredbånd til alle. Eksempelvis de 300 millioner kr., som er foreslået afsat til Bredbåndspuljen, eller BoligJobordningen, hvor man kan få fradrag for tilslutning til eksempelvis fibernet.

Den samme konklusion er branchechef Thomas Woldiderich fra Dansk Energi (hvis medlemmer også konkurrerer med TDC) ikke overraskende kommet frem til. Han peger også på, at især kommunerne kan fremme bredbåndshastigheden og mobildækningen ved at lave udbud, hvor de også stiller krav til den slags i deres lokalområde.

84 pct. af danske familier havde i 2015 adgang til bredbånd, viser Danmarks Statistiks seneste opgørelse. Et tal, der er faldet lidt de seneste par år. Ser man på årsagerne til, at borgerne ikke har internetforbindelse, angiver syv af ti, at de ikke har brug for det eller ikke kan bruge internettet. Det ser med andre ord ud til, at udbuddet ikke er den største hindring for at få bredbånd ud til de sidste danskere.

Indtil nu har den markedsdrevne strategi ikke givet garanti for hverken gode bredbånds- eller mobilforbindelser for alle.

Per Palmkvist Knudsen, it-direktør, JP/Politikens Hus

På smartphoneområdet er problemet ikke at få et mobilabonnement. Det kan alle få. Udfordringen er i stedet dårlig dækning i nogle dele af landet samt i nye bygninger. De problemstillinger løses bedst gennem intern konkurrence mellem selskaberne samt ved at indarbejde dækningskrav i kommende frekvensauktioner, vurderer Energistyrelsen.

Indtil nu har den markedsdrevne strategi ikke givet garanti for hverken gode bredbånds- eller mobilforbindelser for alle. Om den vil virke bedre i fremtiden er et åbent spørgsmål. For det er ikke kun teleselskaberne, der skal bidrage til at løse problemerne. Det skal kommunerne eksempelvis også ved at gøre det muligt at opstille mobilmaster – til en overkommelig pris – eller ved at have smidige gravevilkår, når spaden stikkes i jorden og kablerne lægges ned.

Energistyrelsens forslag er til høring frem til den 4. februar. Når kommentarer er blevet behandlet og indarbejdet, vil teleselskaberne blive kontaktet for at høre, om de er interesserede i at varetage forsyningspligterne på de områder, hvor de vil gælde mod at få dækket deres nettoomkostninger. Hvis der er flere interesserede, kommer der et udbud. Hvis ingen vil påtage sig opgaven, udpeger Energistyrelsen sandsynligvis et eller flere teleselskaber, som skal varetage forsyningspligterne.

Under alle omstændigheder har styrelsen travlt, hvis en ny ordning skal være på plads til nytår. Derfor kommer der næppe de store ændringer til de forslag, der er sendt ud.

Læs også
Annonce