*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
0

Jeg vil ikke arbejde for firmaet Danmark

Vel er Danmark ikke et firma, men arbejdsglæden, tilfredsheden, reglerne, væksten, omdømmet, infrastrukturen og formålet er da endnu vigtigere for et land end for et firma.

Opinion

Tænk på et firma: Forretningen har ikke udviklet sig meget de seneste ti år. Væksten er tæt på nul. Firmaets omdømme er hastigt på vej ned; omverdenen forstår ikke, hvorfor firmaet handler, som det gør. Der investeres kun lidt i ny teknologi og infrastruktur. Medarbejdernes kvalifikationer er middelmådige, og ingen gør noget ved det. Konkurrenterne har fart på, så firmaet glider stille og roligt nedad på ranglisterne.

Engang blandt de tre bedste, så blandt de 10 og nu blandt de 20 bedste. Ledelsen er svag, og ingen tør se virkeligheden i øjnene. Alle har deres egen dagsorden. Men medarbejderne er godt tilfredse; faktisk blandt de mest tilfredse i verden.

Ville du arbejde for det firma? Ville du søge job der? Ville du købe firmaets produkter? Ville du investere i firmaets aktier?

Jeg ville ikke.

Desværre passer beskrivelsen alt for godt på firmaet Danmark. Hvis jeg var en del af ledelsen, ville jeg være flov og straks tage fat på syv punkter:

1. Arbejdsglæden i firmaet. Hvorfor mangler medarbejderne arbejdsglæde?

Hvorfor er lærerne utilfredse med den måde, man har besluttet, at de skal holde skole på? Hvorfor har sygeplejerskerne ikke tid til patienterne, fordi de skal rapportere i hoved og hale?

Begge dele er jo enkle at løse: sæt fokus på, hvad vi gerne vil opnå (formålet), og inddrag medarbejderne i at finde ud af, hvordan vi bedre kan opnå det vi ønsker.

Med alt den overflødige styring og kontrol, som vi kan skære væk, får lærerne og sygeplejerskerne bedre tid til at gøre deres arbejde ordentligt, og vi sparer løn til de bureaukrater, der bliver overflødige. Alle vinder – også bureaukraterne, som skal ud og finde sig et meningsfuldt arbejde.

2. Tilfredsheden hos kunderne. Hvorfor er kunderne eller borgerne utilfredse med firmaets service, når vi bruger flere penge end andre? Hvorfor er der ikke råd til at skifte de gamles bleer og give dem de hjælpemidler, de har brug for?

Hvis jeg var leder, ville jeg prøve at finde ud af, om borgerne egentlig sætter pris på alle de gratis serviceydelser, vi giver dem. Jeg ville kun levere de ydelser, der virkelig betyder noget og så gøre dem ordentligt.

3. Vores mange regler. Styrer vi for stramt og for detaljeret?

Der er altid nogen, der ønsker, at firmaet skal regulere endnu strammere for at fremme netop deres sag. Jeg ville regulere mindre og give borgerne større frihed til selv at bestemme, hvad der er godt for dem – så længe de ikke gør skade på naboen. Og så ville jeg analysere, hvad den detaljerede regulering koster firmaet og de folk, der skal leve op til de mange krav.

Mindre regulering giver mere tilfredse borgere. Alle vinder – og bureaukraterne skal finde sig noget meningsfuldt at lave. Potentialet er stort.

4. Vækstpotentialet. Jeg ville aldrig være tilfreds med en vækst på en eller to pct. om året i mit firma. Jeg ville finde ud af, hvad der hæmmer, at folk arbejder mere intelligent og længere. Straffer vi dem, der skaber resultater? Hvordan kan vi tillade os at konfiskere 50 pct. af deres løn til skatter og andre 20 pct. i afgifter?

Jeg ville især se på de iværksættere vi har i firmaet. Får de nok ud af at arbejde dag og nat og sætte hus og hjem på spil? Hvorfor straffer vi dem, der fejler, så hårdt; især hvis de går konkurs og hænger på gælden resten af livet?

Det er dårlig økonomi. I stedet burde vi hjælpe dem til at starte igen, og bruge det de har lært på at skabe ny vækst.

5. Firmaets omdømme. Hvis firmaet har et dårligt omdømme, går kunderne til konkurrenten, og de bedste medarbejdere går samme vej.

Man kan ikke rette op på et dårligt omdømme med smart kommunikation. Firmaer og lande har det omdømme, de fortjener, og derfor hjælper kun handling. Vi skal aldrig acceptere beslutninger, der ødelægger Danmarks omdømme.

6. Infrastrukturen. Når jeg arbejder i udlandet, tænker jeg på Danmark som et frilandsmuseum med langsomme internetforbindelser, dårlig mobildækning og gamle slidte tog. Er der nogen, der har regnet ud, hvad de ting koster i tabt arbejdstid, tabte investeringer og manglende turisme?

Det er en elendig forretning, og der er kun en løsning: invester mere og klogere.

7. Formålet og ambitionen med firmaet. Jeg burde nok have startet her: Hvad er det, vi prøver at opnå med firmaet?

Efter min mening er et godt Danmark et sted, hvor alle mennesker har mulighed for et godt liv og frihed til at gøre deres drømme til virkelighed. Et land, der udvikler sig og sætter standarden for andre lande på de områder, der virkelig betyder noget. Det formål er der ingen, der taler om, og derfor er der heller ingen diskussion, om vores handlinger hænger sammen med formålet. Er ambitionen at være de bedste, eller er vi tilfredse med gennemsnittet?

Det undrer mig, at hverken regeringen eller oppositionen tænker sådan. Vel er Danmark ikke et firma, men arbejdsglæden, tilfredsheden, reglerne, væksten, omdømmet, infrastrukturen og formålet er da endnu vigtigere for et land end for et firma.

Det er os, der vælger ledelsen i Danmark. Hvorfor vælger vi år efter år folk, der hverken kan eller vil gøre noget ved de ting, der virkelig betyder noget? Er demokrati retten til at vælge uduelige ledere?

Jeg græmmes.

Af Lars Kolind, tidligere direktør i Oticon og forfatter til bestsellere som Unboss og Kolind Kuren.

Læs også
Annonce
Annonce