*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Finans
0

En frø i en brønd kender ikke det store hav

Prognoser: Stort set alle finansielle prognoser har slået fejl. Betyder det, at vi slet ikke kan bruge dem til noget?

Opinion

 

Det kommer fra Japan, ordsproget, og ifølge hjemmesiden ”udvalgte-ordsprog.dk” skulle det lyde sådan på originalsproget: »I no naka no kawazu taikai wo shirazu.«

På dansk: En frø i en brønd kender ikke det store hav.

Altså: Hvordan kan en person, der har levet i en jungle hele sit liv vide noget om trafikudviklingen i storbyerne, hvordan kan en person, der kun har set Danmarks Radio hele sit liv vide, at alle andre tv-kanaler også er ringe, og nu kommer vi til det: Hvordan kan en person, der har været vant til, at renten er 0 eller tæt derpå hele sit voksenliv vide, at renten kan stige?

Det burde vedkommende naturligvis vide. Men i takt med at økonomer selv med forældrebåret højt gennemsnit fra universitetet og korrekt bundet Windsor-slipseknude, såkaldte privatøkonomiske rådgivere og embedsmænd i Finansministeriet har taget fejl gang på gang på gang, er tilliden til prognosemagerne væk.  Og det er væk, som i helt væk.

I denne uge reviderede Nordea sin renteprognose fra, at renten vist nok ikke vil stige helt så hurtigt, som tidligere ventet, og at når den stiger, vil den nok ikke stige helt så meget som tidligere ventet! Lad mig citere fra prognosen:

»De ventede rentestigninger bliver dog mindre kraftige end tidligere forventet.«  Bemærk de to gange ventet i samme sætning.  Analysen indledes i øvrigt med: »De danske renter har fået en hæsblæsende start på det nye år.«

Nej, de har ej. Men for Nordeas levende Windsor-knude er det en undskyldning for at være overrasket. Det er vanvittigt billigt at låne. Hvis man skal låne 1 mio. kr. i dag i sit realkreditinstitut, slipper man med at betale 735 kr. om måneden, hvis man ikke vil betale afdrag. Et F5-lån koster lige godt 1.000 kr., og et fast forrentet lån koster 2.400 kr. Sådan har det været længe.

Uanset hvor kluntet og komisk real- kreditinstitutterne har langet budskabet over disken, og uanset hvilke motiver de måtte have for deres budskab, så har de en pointe: Renter kan stige!

Med en kommunikationsindsats, der hvis man er elskværdig, kan kaldes vedholdende, og hvis man er knap så elskværdig, minder om den, som blev leveret af Iraks legendariske kommunikationsminister med tilnavnet ”Komiske Ali”, forsøger Nykredit at overbevise kunderne om, at de skal tage fast forrentede lån med argumentet om, at de er billigst.

Der er lige tre forudsætninger:

  • Der er tale om et 2 pct. lån optaget på det rigtige tidspunkt sidste år.
  • Renten stiger markant på flekslån de kommende år.
  • Man skal flytte her og nu.

Så er det rigtigt. Ellers er det forkert som i helt forkert. For kun hvis man indregner et større på 2 pct. obligationen, kan man lave det regnestykke. Et fast forrentet lån er i dag mere end dobbelt så dyrt som et F5-lån og tre gange så dyrt som et Fkort-lån. Vælger man at afdrage, ser regnestykket anderledes ud, men man afdrager betydeligt mere ved at vælge et flekslån frem for et fast forrentet lån.  Også her taber det fast forrentede lån.

I andre realkreditinstitutter er rådgivningen lidt anderledes. Her anbefaler man, at det vil være en god idé at binde renten i længere tid, fordi den er lav, og fordi den altså kan stige igen. Hvilket råd, der er det rigtige, kan kun tiden vise. Men selvfølgelig vil renten da stige på et tidspunkt.

Uanset hvor kluntet og komisk realkreditinstitutterne har langet budskabet over disken, og uanset hvilke motiver de måtte have for deres budskab, så har de en pointe: Renter kan stige!

Foruden billige boliglån, hvilke effekter har den nuværende lave rente så? Ja, den holder hånden under boligmarkedet. Selv de mange, der er teknisk insolvente, tvinges ikke fra deres boliger, fordi de til enhver tid kan betale huslejen.

Aktiemarkedet holdes i høj grad oppe af den lave rente. Hellere kaste pengene ud på aktiemarkederne frem for at få 0 pct. i rente i banken. Også forbruget holdes til en vis grad oppe af renten. Det er ekstremt billigt at låne til bil og i visse tilfælde forbrug.

Så hvad nu hvis renten stiger? Hvad sker der så med boligmarkedet, aktiemarkedet og forbruget? Det er vist det, man kalder et godt spørgsmål. Vi kender dog resultatet af boligkrise plus aktiefald plus forbrugskollaps.  Det er lig med finanskrise. Det gode er, at vi aktuelt befinder os i en situation, hvor vi kan gøre noget. Det er der da også mange boligejere, der allerede har gjort. For selv om rådene kommer direkte fra Windsor-knuderne i realkreditinstitutterne, så kan de være gode nok jo!

Knap halvdelen af de boligejere, der refinansierede deres F1-lån i 2015, valgte F3- og F5-lån. Alle har nu sikret sig en boligrente på under 1 pct. i henholdsvis tre og fem år. 20 pct. har valgt helt korte lån. Ca. en tredjedel valgte 2, 2,5 eller 3 pct. lån. Den rente har de så sikret i 30 år, hvis de altså bliver boende så længe. Det gør de færreste. Ikke ret mange kan forudse, hvordan de bor om 10, 20 eller tre år for den sags skyld.

At det giver mening at sikre sin rente længere, skyldes, at man normalt bør se et boligkøb over minimum en fem års horisont. Det skyldes, at omkostningerne ved at købe og sælge er så store, at man bør give sig selv lidt tid. Så det giver god mening at sikre sine boliglån længere, og det giver mindst lige så god mening at sikre sin opsparing. I øjeblikket står der ifølge Nationalbanken kontanter for ca. 516 mia. kr. på konti, der i gennemsnit giver 0,18 pct. i rente.

Eneste alternativ er at smide pengene ud på aktiemarkedet, der i øjeblikket er temmelig uroligt. Så her er der altså også grund til at tænke sig godt om og disponere i god tid. Jeg siger ikke, at vi er på vej ind i en ny krise. Men hvis den skulle komme, vil jeg mene, vi er bedre forberedt denne gang, og at vi kommer fra et bedre udgangspunkt.

Én ting er jeg dog sikker på: Når det vender, kommer det til at gå ekstremt hurtigt. Også de store investorer reagerer hurtigere og kraftigere end tidligere. Vender vi billedet mod vores eget realkreditsystem betyder nye reguleringer, at banker og realkreditinstitutter ikke længere i samme omfang selv må og dermed kan fungere som buffer, når kurserne begynder at rasle nedad.

Så ja – også her kan det gå stærkt, og det er godt at vide. Det kræver såmænd blot, at vi selv kigger lidt over brøndkanten.

Læs også
Annonce
Annonce