*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Danmark gentager Japans tabte årti - bare værre

Det fik stor bevågenhed, da vismændene i denne uge nedjusterede væksten for 2015 og 2016. Det er langtfra første gang opsvinget har skuffet. Men hvorfor er opsvinget så svagt?

Finanskrisen spøger stadig

De fleste, der interesserer sig lidt for økonomi, har hørt om Japans tabte årti. Betegnelsen bruges om 90'ernes økonomiske udvikling, hvor store fald i realindkomst, boligpriser og aktiekurser bremsede økonomien kraftigt op, og skubbede Japan ind i en lang deflationsperiode med faldende/stagnerende forbrugerpriser, som landet aldrig er sluppet ud af. Men ser vi på væksten, så kom Japan med en fremgang på 6,5 procent i deres 'tabte årti' i 90'erne stadig langt bedre gennem krisen, end både vi og eurozonen er sluppet ud af finanskrisens dønninger.

Vokser den danske økonomi (BNP) med omkring en halv procent de kommende to kvartaler, så er vi tilbage på samme BNP-niveau som midt i 2006. Det er først i 2017, at vi overgår toppen fra 2007. Vi står med 'et tabt årti' – og langt værre end Japan i 90’erne.

Flere effekter ligger bag den sørgelige udvikling. Dereguleringen af realkreditbelåningen medvirkede til, at Danmark gik forrest i det kredit-bonanza, der løb forud for finanskrisen i Vesten. Forbrugernes gæld fordobledes fra 2000 frem til krisens start - en byrde de siden har kæmpet med til skade for forbrugsvæksten. Det ramte også byggeriet, som længe lå underdrejet, og banksektoren som i årevis ikke kunne understøtte nye virksomheder.

Som lille åben økonomi er vi meget afhængige af handel, og den europæiske gældskrise betød et hårdt slag til vores vigtigste handelspartnere og dermed dansk vækst, som ellers var på vej op efter krisen. Med gældskrisen kom den offentlige opsparingskurs på agendaen, og det betød kraftige finanspolitiske stramninger, trods bankkrise og svag vækst. Men netop der gør det mest økonomisk skade.

Den del af historien er også grunden til, at meget af eurozonen er i samme båd. Det er langtfra en isoleret dansk historie.

På det seneste er det danske forbrug kommet i gang, mens investeringer og eksport halter. Eksportsvækkelsen er sandsynligvis midlertidig, da vores vigtigste samhandelspartnere vokser igen. Men investeringerne er et større problem. De plejer normalt at virke som accelerator og trækker et opsving op i højeste gear, men det lader ikke til at ske - heller ikke udenfor Danmark.

Det mest sandsynlige er derfor, at det danske opsving fortsætter, men tempomæssigt forbliver under vanlige standarder, og vi derfor ikke foreløbig indhenter det, vi - ligesom eurozonen - har tabt i de seneste ti år.

Frederik Engholm-Hansen, makroøkonom i den svenske bank SEB.

Selv USA, som har klaret sig langt bedre end Europa, oplever seks år inde i opsvinget stadig ikke den vækst i investeringerne, man normalt ser. Man skulle ellers tro, at nulrenter ville gøre det attraktivt. Problemet skyldes sandsynligvis en kombination af global overkapacitet, virksomheders fokus på profitmargin snarere end samlet profit og vedvarende global usikkerhed – senest i udviklingslandene og Kina.

Det mest sandsynlige er derfor, at det danske opsving fortsætter, men tempomæssigt forbliver under vanlige standarder, og vi derfor ikke foreløbig indhenter det, som vi og eurozonen har tabt i de seneste ti år. Jo længere tid der går, jo større sandsynlighed er der for, at vi aldrig indhenter det: tillærte kompetencer og uddannelse forgår, hvis ikke de bruges og vedligeholdes.

Derfor er det også endnu vigtigere, at finans- som pengepolitik støtter snarere end bremser væksten.

Læs også