*

Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

I Skat slipper de store fisk forbi, mens vi andre hives til torskegilde

Skandalen om skattely og stråmandsselskaber i Panama er blot endnu et eksempel på, at prioriteterne i Skat er håbløse

De hemmelige formuer

Den forargelige sag om skattely i Panama afslører mere, end bare hvor fodboldstjernen Lionel Messi (måske) gemmer sine millioner.

Skandalen viser med al tydelighed, at prioriteterne i Skat er håbløse. For mens myndighederne i årevis missede, at danskere oprettede tvivlsomme stråmandsselskaber i Panama, og svindlere lænsede statskassen for milliarder ved at refundere udbytteskat på aktier, de ikke ejede, så skal vi andre små erhvervsdrivende stå til regnskab for de mindste fradrag ned til den sidste krone.

Vi skal alle selvfølgelig betale den skat, vi skal og bør. Men gad vide om ikke bureaukraterne i Skat kan tjene deres egen løn ind mange flere gange, hvis de fik at vide, at de største lunser hænger på de største fisk. Det er jeg overbevist om.

Som iværksætter har jeg selv oplevet, at Skat bruger ufattelig meget tid på småsager. Når man eksempelvis starter ny virksomhed, så får man penge tilbage i moms, fordi man køber en masse ting ind (computer, stole, møbler, udgifter til reklamemateriale etc.), men man har ingen indtægter i virksomheden. Det betyder, at man skal bruge en masse tid på at dokumentere, at man rent faktisk ER en rigtig virksomhed, der skaber job i Danmark, og at man har ret til at fradrage disse ting. Også selvom omsætningen stadig er begrænset.

Hvis nu Skat brugte mere tid på de store fisk, så kunne det være, at vi ville se færre sager som Panama-papirerne, ligesom de selvstændige i Danmark kunne bruge tiden på at tjene penge - i stedet for at misbruge deres tid på Skat.

Toke Kruse, serieiværksætter, forfatter og liberal samfundsdebattør.

Hvis man har meget handel uden for EU, rammer man også ind i myndighedsmuren. Når man handler udenfor EU, lægges der nemlig ikke moms på ens salg. Det betyder, at Skat automatisk mistænkeliggør ens virksomhed, fordi man skal have moms tilbage for de udgifter, man har haft herhjemme, men ikke skylder moms til Skat via salget. Eksemplerne er mange. Skat må og skal lægge en ny strategi, der modsvarer det årstal, vi er i.

Skandalen om Panama-papirerne beviser, at Skat ikke prioriterer deres ressourcer godt nok. Det var jo heller ikke på grund af Skats snedige efterforskning, at sagen kom frem. Det var læk til offentligheden gennem pressen, der fik sagen til at rulle. Og selvom vi har hørt meget om digitaliseringen af Skat, så halter den stadig enormt. Her skal man få indsatsen op i et helt andet gear. For hvis man sætter et effektivt automatisk tjek op, så svømmer hverken de store eller små fisk gennem nettet.

Hvis nu Skat brugte mere tid på de store fisk, så kunne det være, at vi ville se færre sager som Panama-papirerne, ligesom de selvstændige i Danmark kunne bruge tiden på at tjene penge - i stedet for at misbruge deres tid på Skat.

Læs også