*

Opinion
MINE NYHEDER
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Annonce
0

7 borgerlige usandheder om topskatten

Det borgerlige Danmark fylder debatten med røg og halve sandheder i diskussionen om topskatten, lyder det fra LO's cheføkonom. Sandheden er, at det selvfølgelig øger uligheden og koster statskassen penge, hvis man sænker skatten for de rigeste, skriver han.

Man skal tjene over 42.000 kr. månedligt, før man betaler topskat, så det passer simpelthen ikke, når borgerlige påstår, at almindelige lønmodtagere betaler topskat, lyder det fra LO's cheføkonom Allan Lyngsø Madsen (nr. 2 fra venstre). Foto: Charlotte De La Fuente.

På den ene side er topskatten nærmest dræbende for enhver form for fremtidig vækst og velfærd i Danmark. På den anden side er det fuldstændig uden omkostninger at afskaffe den.

På den ene side er der alt, alt for mange danskere, der betaler topskat. På den anden side er det så lidt, at vi lige så godt afskaffe betalingen.

Dét er, sat lidt på spidsen, bare en række af selvmodsigelserne i den kampagne, som visse partier og interesseorganisationer i årevis har ført for at afskaffe topskatten.

Vi vil helt sikkert se dem gentaget i den kommende tid, når regeringen skal prøve at indfri forventningerne hos Liberal Alliance. Så lad os lige se lidt nærmere på argumenterne.

Myte 1. »Helt almindelige lønmodtagere betaler topskat«

Det er et tilbagevendende argument for modstandere af topskatten, at skatten rammer helt almindelige lønmodtagere. Faktum er bare, at man skal lede længe efter lønmodtagere, der betaler topskat på byggepladsen, industrifabrikkerne eller lærerværelserne. Man skal nemlig tjene over en halv million om året (dvs. ca. 42.000 kr. om måneden) for overhovedet at betale topskat. Det er muligt, at det opleves som en gennemsnitsløn for en DJØFer eller en direktør. Men det er det langt fra for helt almindelige lønmodtagere. Det gennemsnitlige LO-medlem tjener ca. 13.000 kr.mindre. Om måneden.

Topskattegrænsen er hævet markant i de seneste skattereformer, og når 2012-reformen er fuldt indfaset, vil det højst sandsynligt kun være én ud af 15 af de beskæftigede LO’ere mellem 18 og 64 år, der betaler topskat.

Myte 2: »5 procentpoint lavere topskat kommer ikke kun de rigeste til gavn«

Man betaler kun topskat af den del af ens indkomst, der ligger over topskattegrænsen på ca. en halv million om året. En stor del af de relativt få topskattebetalere ligger ikke meget højere end denne grænse. Derfor vil deres skattelettelse heller ikke være særlig mærkbar. Helt konkret vil rådighedsbeløbet for gruppen af personer, der tjener 600.000 kr. om året (svarende til en månedsløn på 50.000 kr.) 'kun' stige omkring 4.000 kr. om året, hvis topskatten sænkes med 5 procentpoint.

For en topchef med en indkomst på 8 mio. kr. vil sænkningen betyde 342.000 kr. mere om året. Det svarer til en årsløn for en LO-arbejder før skat.

Myte 3: »Det er selvfinansierende at sænke topskatten«

Man hører indimellem, at statens skatteindtægter er upåvirket af en lavere topskat, fordi arbejdsudbuddet stiger, og pengene derved kommer tilbage ved stigende skatteindtægter.

Den påstand er gentagne gange blevet afvist af Finansministeriet. De anslår, at en nedsættelse på 5 procentpoint umiddelbart medfører et tabt skatteprovenu på 5,2 mia. kr. Hvis man tager højde for stigende arbejdsudbud, og at en del af skattelettelsen kommer tilbage via afgifter mv., så ender prisen på 2,7 mia. kr.

Da regeringen har lagt sig fast på skattestop, skal pengene findes i de offentlige udgifter, og den samlede effekt skal derfor også tage højde for de negative konsekvenser, som eksempelvis er forbundet med besparelser på f.eks. uddannelsesområdet.

Myte 4: »Marginalskatten er tårnhøj i Danmark«

I skattepolitisk forskning fokuseres der især på marginalskatten, altså skatten på den sidst tjente krone. Ifølge OECD er marginalskatten i Danmark ca. 36 pct. for en enlig uden børn, hvilket er på niveau med OECD-gennemsnittet. For en person med en indkomst på 167 pct. af gennemsnittet er marginalskatten ca. 42 pct., hvilket også svarer til OECD-niveauet.

Samme undersøgelse viser i øvrigt, at marginalskatten er faldet markant i Danmark over de sidste 15 år. Faldet er også større end det generelle fald, der har kendetegnet OECD-landene.

Myte 5: »Lavere topskat skaber arbejdspladser«

Fortalere for en lavere topskat argumenterer ofte med, at en sænkning vil komme hele samfundet til gavn i form af flere arbejdspladser. Den effekt er dog stærkt tvivlsom. Finansministeriet har selv anslået, at en nedsættelse på 5 procentpoint samlet set øger arbejdsudbuddet med blot 100 personer via den såkaldte deltagelseseffekt, altså personer der træder ind på arbejdsmarkedet.

Samtidig er det vigtigt at holde konsekvenserne op imod de negative effekter, der opstår via finansieringssiden. Hvis sænkningen eksempelvis indebærer besparelser på børnepasning, så rammer det arbejdsudbuddet negativt, fordi lønmodtagere skal bruge mere tid og ressourcer på at passe børn i stedet for at stille timer til rådigheds på arbejdsmarkedet. Det fænomen har Den Internationale Valutafond undersøgt tidligere i år.

Myte 6: »Topskatten får færre til at uddanne sig«

Ét af de rigtig kreative argumenter for at sænke topskatten er, at det vil få flere til at uddanne sig. Argumentet bygger på, at gevinsten ved at tage en lang uddannelse stiger, fordi det typisk er personer med lang uddannelse, der betaler topskat.

Alle undersøgelser viser dog, at der i forvejen ligger en kæmpestor økonomisk gevinst ved at tage en uddannelse, og det er virkelig svært at forestille sig, at en lavere topskat vil ændre på den åbenlyse gevinst, der allerede er.

Myte 7: »Højt skattetryk sætter hjulene i stå og hæmmer væksten«

Man kan ofte få det indtryk, at det relativt høje skattetryk er en voldsom hæmsko for den økonomiske vækst. Derfor fremhæves lavere topskat også ofte som vejen ud af vækstkrisen. Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at hjulene i høj grad drejer rundt takket være den store gruppe af almindelige lønmodtagere, der kan se langt efter en indkomst på topskatteniveau.

International forskning har i årevis forsøgt at påvise sammenhængen mellem beskatning og økonomisk vækst. Der er bred enighed om, at hverken den gennemsnitlige eller marginale skat kan påvises at trække væksten i den gale retning.

Når det er sagt, er det selvfølgelig altid optimalt at tilrettelægge skattesystemet så effektivt som mulig og med en minimal forvridning. På den front er Danmark heldigvis højt placeret i internationale sammenligninger.

Af Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i LO

Læs også