*

Finans Jyllands-Posten Watch Medier Om Finans Persondatapolitik
Annonce
0

Skal Lukas Graham kræve barselsrettigheder af Vega?

Der er et stort skifte undervejs på det danske arbejdsmarked. Det skal vi tale om nu, inden det river vores økonomi i stykker.

Det løse arbejdsmarked

Vi er på vej mod en tilstand, hvor begrebet lønmodtager ikke giver mening at skelne fra begrebet selvstændig. Forskellen er allerede i dag arbitrær. Man finder sammen i selskaber, fordi det kan være dyrt at handle sammen. Men i takt med, at det bliver billigere at finde hinanden – og det gør det hastigt med den teknologiske udvikling – så falder behovet for at organisere sig i selskaber.

En freelance translatør kan i dag nemt finde sine daglige arbejdsopgaver på freelanceportaler. Hun behøver ikke være ansat i et selskab og være afhængig af, at oversætterselskabet finder opgaver. En tømrer ansat af en tømrermester har valgt at outsource anskaffelsen af opgaver til sin mester. Han er altså også selvstændig. En del af en kæde af samhandel. Sådan er ethvert arbejdstager og arbejdsgiver forhold. Vores daglige arbejdsopgaver kommer altid til os via en platform.

Et af tidens mest omtalte eksempel er kørselstjenesten Uber og deres forretningsmodel. Skillelinjen har været årsag til en dom mod Uber i London. Enkelte chauffører har ønsket at blive betragtet som Ubers lønmodtagere. Det er et legitimt ønske at få bedre løn og vilkår, men metoden giver lige så lidt mening, som at kalde Lukas Graham for lønmodtager af spillestedet Vega. Chaufførerne vandt og udstiller derfor lovgivningens svage punkt: Sondringen mellem forskellige typer af arbejdstagere. Med dommen i hånden kan Lukas Graham nu principielt kræve barselsrettigheder af Vega.

Loven bliver nødt til at hamle op med udviklingen. Vi kan ikke meningsfuldt fremadrettet i lovgivningen skelne mellem lønmodtagere og selvstændige. Forbrugerne ender med at handle direkte med leverandøren via app-platforme og går uden om selskaber, som er tvunget til at tildele høje rettigheder til sine lønmodtagere. Platforme som ”selskaber” forsvinder derved gradvist, og platforme som åbne markedspladser vil vokse.

Der er desværre endnu ikke vist en farbar model for, hvordan man løfter selvstændiges rettigheder op på niveau med lønmodtageres. Burde der ikke være det? Enhver rettighed har en pris, som forhøjer omkostningen ved ydelsen. Det betyder uundgåeligt, at den nødvendige lovgivningsmæssige ensretning kommer til at ske ved at lønmodtageres rettigheder reduceres over tid. Arbejdstagere vil derfor i stigende grad selv være ansvarlige for, at deres prissætning inkluderer rum til de rettigheder, såsom barsel og videreuddannelse, de selv ønsker.

Vi kan ikke meningsfuldt fremadrettet i lovgivningen skelne mellem lønmodtagere og selvstændige

Steffen W. Frølund, managing director for Rainmaking Studio.

Det kalder nogle for et ræs mod bunden. Andre siger, at markedet for arbejdskraft finder sit reelle ligevægtspunkt og bliver mere effektivt til alles gavn. De ressourcer, der går fra at betale for meget for en ydelse, går nu til at betale for nye ydelser. På den måde forsvinder kuske og sypiger fra det danske arbejdsmarked. Uheldigt i situationen for den enkelte, men godt på sigt, da kuske og sypiger finder vej til mere produktive jobs med bedre løn andetsteds.

Er det egentlig ikke det vi ønsker?

Steffen W. Frølund, 32 år, er managing director for startupkontoret Rainmaking Studio. Steffen er uddannet fra CBS og var adm. direktør i 6 år for techselskabet Bownty. Steffen skriver en fast kommentar for Finans fremover. Tweet ham på @SteffenFrolund

Læs også